Schweissudstyr

Hvalpe med gode anlæg er meget nemme at få til at følge en udlagt fært. Sporene laves længere, ståtiden øges, og man øger de mange færtforvirringer, som udlægges på sporet. Alt går efter bogen, og som tidligere nævnt, kan hunden nemt bestå en prøve med et 400m/20t spor, når hvalpen når 4-5 måneders alderen.

Den gode udvikling fortsætter, og man bliver gang på gang overrasket over, hvor meget denne lille hvalp kan løse af svære sporingsopgaver.

Men når hvalpen i 7-10 måneders alderen begynder at blive kønsmoden (nogle kalder det puberteten), virker det, som om at den pludselig har glemt alt det, den har lært, på de mange spor den har fuldført.

Hvalpen/unghunden kan ikke skille færtene ad, og søger forvirret rundt på selv nemme spor, uden at kunne finde og fastholde færten. Når dette sker, er der ingen tvivl om, at hunden er ved at starte op på en kønsmodnings-periode. Hanhundene begynder så småt at lette ben, mens tævernes første løbetid er på trapperne.

I denne periode kører hormonerne rundt i hovedet på hvalpen, og det er meget vigtigt, at man på ingen måde presser hunden i denne periode.Hunden glemmer ikke, hvad den har lært, og hundens sporlyst forsvinder ikke, hvilket ses ved at hunden ihærdigt forsøger at holde færten, men hunden kan ikke holde færten, hvorfor sporarbejdet bliver meget forvirrende og rodet at se på. 

Hunden kan komme så meget ude af balance, at det er umuligt for hunden at udrede et nemt spor uden hjælp fra føreren.

Når mine unge hunde er kommet i den periode, giver jeg dem nogle ugers fri fra sportræningen. Når jeg starter op på sportræningen, og tror at perioden er ovre men erfarer, at det er den ikke, stopper jeg ikke sporarbejdet med hunden. I stedet for forsøger jeg at belønne hunden for dens store søgelyst og gå-på-mod, ved at hjælpe den frem til enden af sporet. Hunden belønnes ikke for dens sporarbejde, men for dens søgelyst, gå-på-mod og specielt det, at den ikke gav op, (læs kapitlet, når sporet bliver for svært).

Mange gode talentfulde schweisshunde er blevet ødelagt af føreren i denne periode, fordi føreren ikke var klar over, hvorfor hunden ikke kunne fastholde færten, og derfor både har presset hunden for meget, og endda skældt den ud (eller det som er værre).

Det bedste, man kan gøre, er at stoppe med at gå spor i denne periode, og beskæftige hunden med andre løstbetonede øvelser, som den kan magte. Hunden har på ingen måde glemt det, den tidligere har lært i forbindelse med sporarbejdet, og det gælder om at komme igennem kønsmodnings-perioden uden nogen form for konflikter.

Efterhånden som kønsmodnings-perioden aftager, vil dette tydeligt kunne ses på de spor man en gang imellem lægger, og når perioden er ovre, kan man igen bygge mere på sportræningen, ligesom man bliver glad, når man erfarer - at hunden absolut intet har glemt.