Skip to main content

Schweissudstyr

Lidt fakta om hundens lugtesans

Til sammenligning med mennesket, er der nogen som har regnet sig frem til at hundens lugtesans 800.000 gange bedre på en fyldt mave, mens den på en tom mave er 2,4 millioner gange bedre.

  • En hund kan adskille op mod 2.000 lugte på samme tid, mens et menneske kun formår at adskille 24 lugte på samme tid.

  • En hund snuser ind (og støder luften ud igen), ca. 220 gange pr. minut når den går spor.

  • En hund har 220 millioner lugteceller/receptorer i næsen, mod menneskets 5 millioner.

  • Hundens næse består af en snude med to næsebor, der kan bevæges uafhængigt at hinanden. Dermed kan hunden fastslå, hvorfra en fært kommer fra.

  • Hunden kan finde duftkoncentrationer så små som 1:175.000.

  • Hunden kan registrere tidsforskellen mellem to “fodspor”, hvorfor en hund sjældent går det man kalder bagfod. Dette giver mening, hvis man tænker logisk, idet hunden (ulven) skal kunne spore et byttedyr uden at spilde tiden ved at følge foden væk fra dyret.

  • Dufte/færte er vandopløselige, og færtforhold påvirkes af luftfugtigheden samt jordog lufttemperaturen.

  • Hunde kan skelne betydelig flere dufte end mennesket. For at sætte det i perspektiv kan vi mennesker, når vi går forbi et pizzeria, genkende duften af pizza. Når en hund går forbi et pizzeria, kan den dufte pitzzadej, rødløg, kødsovs, pepperoni, tomat, oliven, skinke, oksekød, grøn og rød peber, parmesanost, mozzarella, oregano, salt, champignon m.m.

  • I en test, hvor kun én ud af et sæt små glasplader, kort bliver berørt af et menneskes fingerspids, kan forsøgshunden, når man seks uger efter tager glaspladerne frem igen, uden besvær identificere den glasplade, der er blevet berørt.

  • Blodhunde er blevet anvendt til at afsløre, om tvillinger er en- eller tveægget. Den personlige menneskeduft er arvelig, og enæggede tvillinger har identisk kropslugt, hvorfor hunden ikke kan skelne mellem dem. Tveæggede tvillinger har derimod forskellig krops - lugt og hunden kan derfor let skelne dem.

Selvom vand for mennesker er lugtfrit, er det en kendsgerning, at hunde med de rette vindforhold kan lugte vand på en afstand af op til 50 meter. I den forbindelse kan jeg nævne, at en af mine gamle reg. schweisshunde (en labrador) en varm sommerdag og midt i et sporforløb, kunne finde på at løfte hovedet, forlade sporet for blot at lægge sig ned i et vandløb 20-30 meter væk fra sporet. Efter hunden var blevet nedkølet, rejste den sig, rystede pelsen og gik direkte tilbage til sporet og fortsatte.