Sporhund eller schweisshund

Inden en udvælgelse til kvalifikationstesten vurderes ansøgers og hunds alder, ansøgers jagtlig erfaring m.m., ligesom der selvfølgelig også skeles til, om der er behov for nye eller flere reg. schweisshundeførere i det område hvor ansøgeren bor. Det er muligt, at der pt. er rigeligt med schweisshundeførere i et område, men hvis schweiss-registret f.eks. i et område er bekendt med, at én eller måske to reg. schweisshundeførere stopper indenfor de næste par år, har man gode chancer for at blive optaget.

Måske ikke det første år man søger optagelse, men hvis man i mellemliggende tid dygtiggør sig yderligere, er i dialog med nogle af de lokale reg. schweisshundeførere og specielt områdets koordinator og viser stor interesse for schweisshundearbejdet, står man meget stærkt næste år, når man igen søger optagelse i Schweiss-registret.

Dumpeprocenterne til kvalifikationstesten er meget høje, hvilket jeg mener skyldes at hundene ikke er tilstrækkeligt gennemarbejdet før de stilles. Sporlængden på kvalifikationstesten er som tidligere nævnt, inkl. stjerner, tilbagegange og hetzen, tæt på 1.000 meter, og hvis man kun har trænet sporlængder på 400-600 meter, er det oplagt, man løber ind i problemer. Afledningsfærten og den manglende sporlydighed, er det punkt mange dumper på.

Når en hund først er optaget i Schweiss-registret, kan man ikke alene gennem den kunstige sportræning ”træne” hunden bedre. Det er en kombination af træning og de praktiske eftersøgninger, som videreudvikler hunden, så den efter et par år i registret har tilegnet sig den eftersøgningserfaring, som er tvingende nødvendig for at blive en god og stabil schweisshund.

På en kvalifikationstest udlægges sporet om eftermiddagen dagen før afprøvningen (på nær hetzsporet som udlægges umiddelbart før ekvipagen kommer frem til hvor hetzen skal begynde), og sporet udlægges med friske tørre klove fra primært kron- eller dåvildt.

Sporet starter ved at krydse et åbent område, f.eks. en skovvej, sti, afdrift eller vildtager. I overgangen fra det åbne område (f.eks. i vejkanten) laves et anskudssted, som markeres med pürschtegn og lidt schweiss.

Der kommer ikke schweiss på klovene, men der udlægges schweiss i anskudsstedet, og flere synlige steder i sporforløbet (markeringer) hvor det vil forekomme naturligt på en eftersøgning.

Der er derudover 4 forskellige steder på sporet, udlagt pürschtegn i form af mindre knoglestykker eller lign.

Sporet til kvalifikationstesten lægges ikke i en høj bøgeskov med gode udsigtsforhold, hvorfor du skal være forberedt på at sporet på kortere strækninger går gennem tykninger. Dette gøres for at se hundeførerens arbejde under forhold, hvor visuel kontakt til hunden vanskeligt kan fastholdes.

Sporet lægges bevidst i områder, hvor man ved, at der er veksler og en del afledningsfært, ligesom man kan komme ud for, at større eller mindre grøfter skal passeres.

Specielt afledningsfærten skal hunden have styr på, da det er 100% sikkert, at hunden på sporet vil møde afledningsfært og veksler adskillige gange. Det er også muligt, at hunden på sporet får visuelt kontakt til råvildt, dåvildt, kronvildt, fasaner eller andet vildt. Dette skal hunden have prøvet på dens træningsspor flere gange, for at du kan være sikker på, at den efter en kort pause på sporet kan abstrahere fra kontakten til det friske vildt.

Inden du stiller med hunden, er du selvfølgelig sikker på, at hunden reagerer positivt på skud, da der skydes for hunden, mens den er i gang med at spore.

Vær også opmærksom på, at hunden under den frie hetz kan risikere ikke bare at møde frisk afledningsfært men også få visuel kontakt til frisk vildt.

Visuel kontakt til andet hjortevildt sker selvfølgelig langtfra på hver hetz, men sker dette, er det med sikkerhed kun den gennemarbejdede hund, som gennemfører og består hetzen. Skal man bestå, skal både sporarbejdet og hetzen ”bestås”.

Bedømmerne på kvalifikationstesten er meget kompetente reg. schweisshundeførere med mange

års praktisk eftersøgningserfaring, og de vurderer både ansøger og hunds kvalifikationer på en iscenesat eftersøgning.

På hundesiden har bedømmerne specielt fokus på hundens sporlyst, markeringsevne og din evne til at læse hunden. Derudover iagttages, hvordan samarbejdet mellem hund og fører fungerer under lidt stressede forhold.

Bedømmerne vil gennem hele sporforløbet kunne se om samarbejdet mellem dig og hunden er godt, ligesom de også hurtigt kan se, om hunden på dagen viser de kvaliteter som kræves af en kommende reg. schweisshund.

Hvis du på et tidspunkt kommer for langt væk fra sporet, og bedømmerne kalder dig tilbage og beder dig om at få hunden til at søge i et bestemt område (hvor sporet ligger), er det ikke ensbetydende med, at man ikke kan “bestå” prøven. Men det kræver at hunden, efter du starter den op igen, fortsætter med at udvise stor sporlyst og ihærdigt fortsætter sit sporarbejde.

Uanset hvor fremragende hunden normalt udarbejder et sporforløb, kan bedømmerne kun bedømme din hund ud fra det, de ser på dagen.

Hvis hunden eller føreren ikke på dagen viser de, efter Schweiss-registrets og bedømmernes opfattelse, nødvendige kvalifikationer, bliver ekvipagen ikke anbefalet til optagelse i registret.

Uanset om du indstilles til optagelse i registret eller ej, vil bedømmerne komme med gode råd til din videre træning. Hvis man senere får den triste besked om, at man ikke blev optaget i år, er det bare tilbage i arbejdstøjet og målrettet arbejde på hundens eller dine svagheder, så I som ekvipage står bedre rustet til en ny kvalifikationstest - næste år.

Det er vigtigt at påpege, at man på dagen, hvor kvalifikationstesten afvikles, IKKE af bedømmerne eller andre, får besked om man bliver indstillet til optagelse eller ej.

Selvom du og hunden kommer frem til sårlejet, og efterfølgende løser hetzen, er det ikke ensbetydende med, at du af bedømmerne vil blive indstillet til optagelse i registret.

Det er de 2 bedømmeres samlede billede af din og hundens præstationer under hele kvalifikationstesten

sammenholdt med de forskellige karakterer, som bedømmerne giver undervejs, der afgør om ekvipagen indstilles til optagelse i Schweiss-registret.

Som udgangspunkt kan man regne med, at ingen bliver indkaldt til en kvalifikationstest, uden at man også har vurderet at de vil blive optaget i Schweiss-registret, hvis de, efter kvalifikationstesten er gennemført, indstilles af de 2 bedømmerne til dette.

I 2018 og 2019 har der hvert år været omkring 30 ansøgere til Schweiss-registret, mens ansøgertallet i 2022 desværre er faldet til kun 20 ansøgere.
Alle ansøgere har opnået en 1. præmie på en 400m/20t, og udover en vurdering af hvilke områder, der mangler hundeførere i, vurderes ekvipagens potentiale som en del af Schweiss-registret.

Under halvdelen af ansøgerne blev indkaldt til en kvalifikationstest, og ud af disse er det kun ca. 30% som ”består” og indstilles til optagelse.

At der nogle år kun optages meget få nye hundeførere i Schweiss-registret, er på ingen måde udtryk for, at Schweiss-registret er en lukket klub, men snarere et udtryk for, at der stilles meget store krav til både hund og fører, inden de bliver en del af Schweiss-registret.

Som nævnt skal du arbejde på at din hund bliver sporlydig, inden du stiller til en kvalifikationstest, for er den ikke det, er risikoen for, at du ikke ”består”, meget stor.

Nednefor kan du se en sporskitse af sporet til en kvalifikationstest.