Optaget i Schweissregistret - hva' nu

Som reg. schweisshundefører er du en del af et korps, hvor alle tager del i de efterhånden flere og flere påkørsler af klovvildt, hvilket sker overalt i Danmark.

Som ny hundefører i registret skal du vide, at eftersøgning efter påkørt klovvildt kan virke som ”gift” for den unge sporivrige reg. schweisshund. Den unge hund elsker at gå spor, og inden den får høstet nogle praktiske eftersøgningserfaringer, er den fuldstændig ligeglad med, hvad den går på, bare den får lov til at bruge sin næse.

Træningsmæssigt har du gennem hele sportræningen arbejdet på at lære din hund at følge den fært den sættes på samt gøre hunden sporlydig. Du har arbejdet på at lære hunden, at den ikke må slå over på en frisk fært, som krydser dit spor. Du har på træningssporene kunnet styre dette, da du på disse spor ved, hvor du selv har gået, og nemt har kunnet gribe ind, hvis hunden slog over på en frisk fært. Når den unge uerfarne reg. schweisshund bliver præsenteret for de første påkørsler, skal du passe på ikke at presse hunden for meget, men mere om det senere i teksten.

På en praktisk eftersøgning har du et ”anskudssted” at opstarte sporudredningen ud fra, hvilket generelt ikke er tilfældet ved en påkørsel. Du skal muligvis afsøge en strækning på måske 100 meter eller mere i vejrabatten, da der ikke altid er markeret præcist hvor dyret fortsatte sin flugt efter påkørslen.

Derfor vil du helt sikkert støde på fod af klovvildt, som også har krydset vejen på den strækning du afsøger, når din hund søger i vejkanten.
Den uerfarne reg. schweisshund vil ofte tage den første og bedste klovfært den møder op, og gå målrettet på denne fært. Følger du som hundefører med her (ja du har faktisk ikke andre valg), er du i gang med at lære din hund at gå på frisk afledningsfod, hvilket du ikke kan bruge til noget som helst.

Hvis du har trænet hunden i sporlydighed, har du forsøgt at lære hunden, at den friske fod ikke er interessant, hvorfor den ikke bør tage denne friskende fod (af ikke påkørt klovvildt) op i rabatten.
Men hvis du presser hunden, skal du ikke være i tvivl om, at hunden gerne vil følge den friske klovfært. Sker dette for mange gange med den unge uerfarne reg. schweisshund, er du faktisk ved at fejlindlære hunden. 
Værst bliver det hvis det lykkes hunden at spore ud til det friske klovvildt den har gået på, og den får rejst dyret eller ser det flygte. Dette er i hundens verden belønning nok, og sker dette for ofte, altså hvor hunden får succes ved at komme frem til det friske hjortevildt, er du ved at fejlindlære hunden.

Det påkørte dyr afsætter en helt anden fært (angstfært), fra det øjeblik det bliver ramt. En fært som hunden sagtens kan skelne, i forhold til en helt almindelig fod, fra et dyr som ikke er ramt af en bil og er flygtet videre.

Det er derfor en nødvendighed, og dette er uanset om vi taler om praktiske eftersøgninger, eller påkørsler, at din hund er sporlydig.
Dette betyder at din hund selv skal vælge IKKE at gå af på en afledningsfært (en risk fod uden angstfært).

Hunden skal være så sporlydig, at den ikke optager den første og bedste fært den møder i rabatten, og for hver en pris vil følge denne.

Jeg skrev tidligere at du skulle passe på ikke at presse hunden for meget på de første og mange påkørsler, som du og din hund bliver sendt ud til. Dette mener jeg meget seriøst, da du ellers risikerer at ”presse” din hund til, at starte op på en tilfældig frisk fod, som sjældent er det dyr du skal eftersøge.

Husk på at du står med en ung, meget uerfaren schweisshund med stor sporlyst, som hellere end gerne vil gå spor. Hvis du står bagved og presser hunden, ved måske at gå med frem og med kommandostemmen siger ”SØGE SPORET”, risikerer du at din hund føler sig så presset, at den begynder at udrede det ”forkerte” spor, nemlig en klovfært fra andet vildt som også har passeret vejen.

Når hunden har haft mange positive praktiske eftersøgninger i bagagen, lærer hunden hvordan angstfært lugter, og finder ud af, at det er kun denne fært, som vil føre frem til dyret.