Sporudredningen
Du kan starte på udredningen af slæbesporet umiddelbart efter, det er lagt, eller vente f.eks. 15 minutter inden hvalpen sættes på sporet.
Det er meget vigtigt, at de første spor hvalpen går, bliver en succesfuld og god oplevelse for hvalpen. Derfor skal du have god tid, være afslappet og tålmodig, før og mens hvalpen udreder sporet.
De første spor hvalpen skal gå, skal ikke være i stiv kuling, kraftig regnvejr eller lign., og der skal indenfor en rimelig afstand til sporet, ikke være noget, som kan distrahere og fjerne hvalpens opmærksomhed fra sporudredningen.
Sæt en 6-7 meter flagline (snor/reb) fast i hvalpens halsbånd, og bær den de sidste 10 meter hen til ”anskudsstedet”.
Sæt hvalpen forsigtig ned ca. 1 meter fra ”anskudsstedet”, og få ro på hvalpen. Sig ”SØG” med en animerende, opmuntrende og rolig stemme, mens du peger ned på ”anskudsstedet” tæt ved godbidden. Hvalpen vil hurtigt finde godbidden, æde den og søge efter den næste godbid. Gør den ikke det, hjælper du den lidt på vej, ved at pege tæt på jorden(i sporet), indtil den komme frem til næste godbid osv.Vær tæt på hvalpen i opstarten, hvilket betyder at du måske skal helt ned på knæ, og evt. kravle sammen med hunden de første meter, indtil hvalpen har fundet ud af, at såfremt den følger færten, kommer den frem til en ny godbid.
Du må selvfølgelig gerne rose hvalpen behersket, når den finder en godbid, eller når den snuser sig ud af sporet, men pas på at du ikke roser den så meget, at du som person bliver mere interessant for hvalpen end selve sporudredningen.
Linen er kun med på sporet, så hvalpen ikke kan storme ud af sporet, eller ud til siderne. Det kunne tænkes, at hvalpen kom over i vindsiden, og derved fik “foræret” færten, hvilket ikke er hensigtsmæssigt.
Hvis hvalpen løfter hovedet, kommer for langt ud til en af siderne, stopper du op, så hvalpen ikke kan komme fremad. Det er vigtigt at hvalpen fra starten af finder ud af, at det kun er muligt at komme fremad med snuden i jorden (følger færten), og ikke med løftet hoved eller flere meter ved siden af sporet.
Hvis du som hundefører udfører dit arbejde godt, og hvalpen har de ”rigtige” anlæg, vil hvalpen hurtigt finde ud af, at hvis den følger den udlagte fært (klov med schweiss og din trådfært), fører det den frem til enden af sporet, hvor den finder “dyret”, som her på de første spor er erstattet af mad.
Maden for enden af sporet er som nævnt anbragt som belønning for at følge sporet og er godt at bruge på de første hvalpespor. Men vær opmærksom på, at hvis hunden er meget madglad, kan denne afslutning på sporet, i nogle tilfælde med tiden stresse hvalpen, og fremtvinge et unødig højt tempo på sporet.
Det gør ikke noget, at hvalpen under sporudredningen går over nogle af de udlagte godbidder, bare den går i sporet og følger dette.
Årsagen til at en hvalp kan finde på at gå over godbidderne er ikke fordi den ikke kan finde dem, men snarer fordi at dens sporlyst er højere end den ædelyst.
Godbidder på sporet er kun nødvendig på de første par spor, indtil hvalpen har fundet ud af at følge den udlagte fært.
Hvis hvalpen er meget madglad, og man bruger maden som belønning for enden af sporet, kan man sagtens senere i træningsforløbet, på de lange spor, udlægge (nedgrave) et par “godbid-maddepoter” for hver f.eks. 100, 200 eller 300 meter.
Modsat min første hund i registret (en labrador), har den hund, jeg pt. arbejder med, aldrig været særlig madglad. Hverken i dagligdagen, eller når jeg i hvalpestadiet lagde mad for enden af sporet. Når den gik hvalpespor med godbidder på, gik den over godbidderne, men fulgte sporet.
Denne hund var det ikke nødvendig at “lokke” til at søge, da den havde en medfødt og udpræget høj sporlyst. Sagt på en anden måde, så var dens sporlyst højere end den ædelyst - hvilket som nævnt ikke er en ulempe.
Om din hvalp værdsætter maden for enden af sporet, eller den fortrækker et skind til at ruske
og trække i, eller dens yndlings legetøj er underordnet. Det vigtige er, at der for enden af sporet ligger noget hvalpen meget gerne vil finde, og hvad det er, skal du som hundefører finde ud af.
Det er ikke nok at hvalpen bliver glad for det som ligger for enden af sporet, nej der skal være en "fest", hvilket betyder at hvalpen ikke skal være i tvivl om, at du som hundefører er meget glad. Jo mere glæde du kan udtrykke overfor hvalpen, desto bedre.
Hvalpen finder meget hurtigt ud af at udrede disse nemme spor, og hvis du ikke lægger maden i græsset for enden af sporet, men i stedet i en skål, skal du sikre, at hvalpen på afstand ikke kan se eller få fært af denne skål (grav evt. madskålen ned).
Sætter du madskålen bag et træstød i skoven for enden af hvert spor, vil du opdage, hvor hurtigt hvalpen registrerer denne rutine, og hvalpen vil pr. automatik søge / kigge bag de træstød den møder på vej ud af sporet.
Du skal bestræbe dig på at udforme sporet på en måde, så hvalpen følger en fært med snuden i jorden, og pludselig uden forvarsel står hvalpen ved sin madskål (som evt. er gravet lidt ned).
Det er muligt, du på det første spor skal kravle ved siden af hvalpen ud af sporet, men lige så snart hvalpen har fundet ud af, hvad den skal, går du bagved og holder roligt fast i remmen.
Hvis hvalpen på disse første hvalpespor søger ud mod en af siderne, dvs. ikke går fremad oven i sporet, holder du den lidt tilbage. Det er nemlig vigtigt at hvalpen ikke får succes ved at gå f.eks. 4-5 meter ud til siden, og herefter blot søge fremad i sporretningen, hvor den på et eller andet tidspunkt vinkler ind på sporet igen.
Vigtigheden af, at man ikke finder det tabte spor ved at søge fremad, kan du lige så godt lære hvalpen i hvalpestadiet.
Hvalpen skal ikke prøve mange af disse nemme hvalpespor (med slæb), før den uden problemer kan udrede et ca. 100-150 meter langt spor. I stedet for at lægge sporet i et stræk, plejer jeg at lægge tre spor ved siden af hinanden, hver på ca. 50 meter.
Fordelen ved at lægge tre spor på hver 50 meter, i stedet for ét spor på 150 meter er, at du ved de tre spor får tre gange opstart og tre gange afslutning (læs belønning).
Hvis hunden har en udpræget sporlyst, ligger det helt naturligt for hvalpen at søge og følge den af dig udlagte fært.
Efter brugen af mad og godbidder på de første hvalpespor vælger jeg at lægge kloven for enden af sporet (i stedet for maden), da det jo er kloven som hvalpen har “snuset” sig frem til.
Hvalpen tager som regel kloven i munden for enden af sporet, og når dette sker roser jeg højlydt hvalpen. Jeg roser og klapper hvalpen, mens den har kloven i munden, og tager forsigtig kloven fra hvalpen.
Hvalpen vil selvfølgelig have fat i kloven igen, hvorfor jeg omgående med bevægelser, animerer hvalpen til at “jage” kloven. Herefter kaster jeg kloven 5-6 meter væk. Hvalpen vil løbe ud og tage kloven i munden igen, og når dette sker, roses hvalpen. Denne seance gentages et par gange, hvorefter hvalpen (gerne mens den roses) får lov til at bære kloven op til bilen, eller helt hjem.
