Søgeudvikling
Den daglige søgeudvikling er med til at øge og styrke hvalpens søgelyst, sporlyst og koncentration, hvilket er vigtige elementer i schweissarbejdet.
Når du vil lave en spor- eller schweisshund, er det vigtigt, at du i stort set alt, hvad du foretager dig med hvalpen, tænker på at udvikle dens evne til at bruge og løse opgaver ved hjælp af dens lugtesans.
En hvalp skal have mad flere gange om dagen, og mange vælger den nemme måde, ved blot at stille madskålen ned foran hvalpen, hver gang den skal fodres. Det eneste, en hvalp får ud af denne form for fodring, er groft sagt at blive mæt.
En hvalp tænker ikke over hvorfor den spiser, men gør det, når den er sulten og får muligheden for dette. Man kan også sige at hvalpen spiser for at overleve, en drift som er stærk hos de fleste hvalpe, når mavesækken er ved at være tømt.
Det er ingen hemmelighed, at de fleste hvalpe kan motiveres yderligere, når de tilbydes mad. Derfor ligger det lige til højrebenet at udnytte denne overlevelsesdrift, ved at implementere fodringen i selve spor- og schweisstræningen.
Jeg vænner gradvist mine hvalpe til at selv finde maden, før den kan spises. De første gange tager jeg lidt af hvalpens tørfoder, og mens jeg holder hvalpen i halsbåndet, drysser jeg lidt af tørfoderet ud på græsset lige foran hvalpen. Jeg bliver stående og siger ikke noget men slipper blot hvalpen, som omgående vil gå i gang med at søge i græsset for at finde maden. Hvor meget af måltidet hvalpen selv skal finde, er afhængig af flere ting, men det varer ikke mange dage, før hvalpen indtager hele portionen af tørfoder ude på græsplænen.
Denne øvelse laves 3-4 gange om dagen, afhængig af, hvor mange gange du fodrer hvalpen dagligt.
Gradvist gøres det græsareal, hvor man fodrer hvalpen, til at blive større og større, så man til sidst spreder tørfoderet ud indenfor en areal på ca. 5 x 5 meter.
I starten laves denne søgeudvikling på kortslået græs, senere i højt græs eller endnu bedre i skovbunden.
Når hvalpen har fuldstændig styr på, hvad øvelsen går ud på, gælder det om at skifte underlag så ofte som muligt, så hvalpen måske om morgenen søger efter maden på græsplænen, midt på dagen i skoven og til aften i en vejrabat. Ind imellem kan man selvfølgelig fodre hvalpen på den lette måde, men jeg vil anbefale, at hvalpen mindst én gang pr. dag, selv skal søge og finde et måltid mad.
Når hunden ved hvad det drejer sig om, og fortsat går og søger selvom den har spist alt det jeg har drysset ud på græsset, opfordrer jeg den til fortsat at søge (selvom jeg ved der ikke er mere).
På et tidspunkt, og mens hvalpen ikke ser det, smider jeg lidt mere foder på græsset, som jeg sikrer at hvalpen finder.
Formålet er et øge hvalpens sporlyst, da den finder ud af, at hvis den fortsætter med at søge, vil den til sidst finde noget.
Jeg har altid fortsat søgeudviklingen (fodring på græsset), på mine hunde, også efter de er blevet voksne.
Hvis man arbejder med en labrador, vil man formentlig aldrig komme til det punkt, hvor hunden ikke er interesseret i at finde sin mad på græsplænen, da labradors er kendt for deres enorme madglæde.
Søgeudvikling med maden er en nem, god og lærerig måde at udvikle hvalpens næse og lugtesans på. Det vækker nogle af de nedarvede egenskaber i hunden, da næsen og lugtesansen er den vigtigste sans for hunden, hvis den som hund skal have en chance for at overleve i naturen.
Ligesom vi mennesker oplever verden via synet gennem øjnene, oplever hunden verden gennem lugte/færte gennem næsen.
Hvis din hvalp ikke finder sin hundemad interessant som foder i søgeudviklingen, vil jeg anbefale, at du finder noget andet, som den sætter højt på menulisten, som f.eks. kød.
Du skal ikke lave søgeudvikling med hvalpen i den periode du starter op på sporarbejdet (slæb og godbidder).
Årsagen er at hvalpen kan finde på at gå i bredsøg når den finder godbidder på sporet, da det minder hvalpen om øvelsen søgeudvikling.
Når hvalpen er kommet godt i gang med de første spor, og man ikke mere lægger godbidder ud af sporet, kan man fortsætte med at lave søgeudviklingen i haven eller i skoven.