Anskaffelse af hund (hvalp)

Der findes rigtig mange test man kan lave med et hvalpekuld, for at få udvalgt den helt “rigtige” hvalp, som vi i vores tilfælde skal bruge som spor eller schweisshund.

Færtprægning af hvalpene på schweiss eller andet allerede fra fødslen af, er bestemt ikke en dårlig ide. Nogle mener, det er lidt overkill, men en ting er sikkert, og det er, at det på ingen måde kan skade hvalpene - tværtimod.

Adfærdsmæssigt er det utroligt vigtigt, at du får en mentalt sund hvalp, hvilket du ikke skal gå på kompromis med.

Den bange, usikre eller den hvalp, som ikke selv søger kontakten til nye mennesker, skal du holde dig fra. Den dominante hvalp, som konstant søger konfrontationer med de andre hvalpe, for at vise at det er den som er den stærkeste i kuldet, skal du også holde dig fra.

Den frække hvalp som samtidig er tillidsfuld og kan slappe af, når du løfter den fra jorden, er mere interessant at holde øje med. Det skal også være den hvalp, som kommer løbende hen til dig, når du sætter dig på hug og klapper lidt i hænderne.

Hvalpen må på ingen måde blive bange, når du klapper i hænderne, eller flygte, når du taber dit nøglebundt ved siden af den på terrassen eller på gårdspladsen.

Når jeg har fået frasorteret de hvalpe, som jeg ikke er interesseret i, hvilket kan være tæverne hvis jeg skal have en hanhvalp, samt de hvalpe, som jeg adfærdsmæssigt ikke bryder mig om, teste jeg hvalpene yderligere (selvfølgelig med opdrætterens tilladelse).

Det første jeg gør, er at løfte hvalpen op, bære den hen et sted, hvor den aldrig har været før, hvorefter jeg sætter den ned på jorden uden at sige noget til den. Jeg er interesseret i at se hvordan hvalpen reagerer på denne uvante oplevelse. De fleste sunde hvalpe vil blot begynde at snuse lidt til omgivelserne, og når jeg bevæger mig i en retning, følger de stille og roligt efter.

Jeg ønsker ikke at se en hvalp, som ikke tør udforske omverdenen ved enten at stå helt stille og ikke turde røre sig, eller blive ved med at hoppe op af mig for at komme op i sikkerhed igen.

Når jeg har fundet de mentalt sunde hvalpe, jeg kan vælge imellem, laver jeg en test som indeholder en fært af schweiss og klove.

Da jeg tester hvalpene for at finde en ny schweisshund, er det for mig et must, at hvalpene fra de er helt små udviser stor sporlyst og har en naturlig interesse i at undersøge fært, spor, klov og schweiss.

Mens hvalpene ikke ser det, trækker jeg en klov (med lidt schweiss på) hen over græsplænen (10-20 meter). Hvalpene har som nævnt ikke set, hvad jeg har lavet, og det jeg vil se, er deres reaktion når de lukkes ud på græsset, og rammer den fært (klov og schweiss), som jeg har trukket over græsset. De fleste hvalpe reagerer positivt, og synes denne fært lugter spændende, hvorefter de begynder at følge “sporet” nogle meter, hvorefter de måske slår af. Jeg er interesseret i præcis den hvalp, som hele tiden vil gå og snuse i færten af klov/schweiss, som jeg har udlagt. Det er muligt, den forlader færten nogle gange, men den skal hele tiden vende tilbage til færten. Jo længere tid hvalpen af sig selv “arbejder” med færten - desto bedre.

Denne test laver jeg med hvalpene over flere uger, for at få det rigtige billede af, hvilken af de udvalgte hvalpe som opfylder mine krav. Derved får jeg med sikkerhed udvalgt den mentale rolige hund med en udpræget sporlyst. Jeg må hellere få indskudt, at fordi én eller to hvalpe viser mere interesse for den udlagte fært på græsplænen end de andre, er dette ikke ensbetydende med, at de andre hvalpe ikke kan ende op med at blive fortrinlige schweisshunde. Det, jeg forsøger at sige, er at hvis du er ude og skal udvælge en hund, som du specifikt skal bruge som apporterende hund, vælger du næppe den hvalp, som ikke har en medfødt evne eller lyst til at bære ting i munden.

Besøg iøvrigt hvalpekuldet så ofte som muligt, da det er umuligt at udvælge den “rigtige” hvalp, efter blot et enkelt besøg.

Da jeg for mange år siden, skulle afhente en Bayerske Bjergschweisshund i Tyskland, foregik udvælgelsen af hvalpen på en helt speciel måde.

Efter at være blevet godkendt til at købe en af de “røde hunde” i den tyske forening KBGS, oprandt dagen, hvor jeg skulle hente min nye hvalp, langt nede i Tyskland.

Jeg havde forberedt alverdens test, så jeg var sikker på at få en god hvalp med hjem, men udvælgelsen af hvalpen var hurtigt overstået.

Opdrætteren tog mig med om bagved huset, hvor de bedårende 8-ugers hvalpe, med lyd på, var i gang med alvorlige trækkelege i et vildsvineskind.

Jeg kiggede på hvalpene, og inden jeg havde fået set ordentlig på alle hvalpene, tog opdrætteren én af dem op og sagde, værsgo her er din hvalp. Jeg fik ingen mulighed for at teste eller udvælge nogen hvalp, for det havde opdrætteren allerede gjort.

I de tilfælde, hvor der avles seriøst på hundenes anlæg til et bestemt formål (her er det schweissarbejdet), og begge forældredyr og deres forældre generationer tilbage har vist de gode anlæg / resultater, er det fuldstændig lige meget hvilken hvalp du får fra dette kuld. Chancerne for, at de alle er i besiddelse af de “gode anlæg” er meget sandsynlige.

Hvis man derimod skal vælge hvalp fra et kuld, hvor det kun er ét af forældredyrene, som har vist og bevist, at den er egnet som schweisshund, ville jeg aldrig købe en hund fra dette kuld, før jeg havde lavet forskellige test af alle hvalpene og der igennem fundet den “bedste” hvalp.

Hvis man ikke tester hvalpenes sporlyst i et sådan kuld, risikerer man at få en “nitte” altså en hund, som ikke har de ”rette” anlæg. En hund som du ikke skal forvente at få godkendt som reg. schweisshund grundet manglende anlæg.

Vedr. hvalpetest eller ej kan jeg nævne, at min nuværende reg. schweisshund, var den sidste, der var tilbage i et kuld efter nogle tyske hunde med særdeles gode anlæg. Jeg havde derfor ikke mulighed for at teste så meget, men måtte tage den hund i kuldet, som andre reg. schweisshundeførere og brugshundefolk havde undladt at vælge.

Da begge forældredyr og deres forældre generationer tilbage, havde bevist deres brugsmæssige værdi som schweisshunde, var jeg på ingen måde bekymret.

I dag kan jeg kun bekræfte, at min antagelse var rigtig, da denne hvalp godt et år gammel, bestod sin egnethedstest med en 1. præmie og tegner til at blive den bedste reg. schweisshund jeg til dato har haft i min karriere i Schweiss-registret.