Opdrætteren
Uanset hvilken hunderace du vælger, skal du ikke gå på kompromis med kvaliteten.
Vær opmærksom på, at ordet “opdrætter” blot er en betegnelse for en person, som avler dyr, og selvom der er tilkøbt et fint kennelnavn, betyder det ikke pr. automatik, at opdrætteren er seriøs.
Lad dig ikke narre af mere eller mindre fantasifulde kennelnavne eller opdrætterens “garanti” for, at hvalpe fra deres opdræt bliver fantastiske schweisshunde.
Vær kritisk og stil krav til opdrætteren og begge forældredyr til din nye hvalp.
Mange tror fejlagtigt, at hvis man laver en parring mellem to hunde, hvor den ene hund har “meget store ører”, mens den anden hund har “meget små ører”, får man hvalpe med “normale” ører. Nej, man får et kuld hvalpe, hvor ca. halvdelen af hvalpene har “meget store ører”, mens de resterende har “meget små ører”.
Eksemplet med ørerne er for at forklare, at man ikke skal forvente, at bare den ene af forældredyrene har gode anlæg for f.eks. schweissarbejdet, kompenserer dette for den manglende evne hos den anden hund. Jeg vil derfor anbefale dig, kun at købe hvalpe efter forældredyr, hvor du er sikker på at anlæggene for schweissarbejdet er tilstede i både han- og tævehunden.
Dette kan du bla. få bekræftet, hvis begge forældredyr, i generationer tilbage, har bevist deres gode anlæg for schweissarbejdet.
Når det er sagt, findes der også seriøse opdrættere, som via deres nørdede viden om avlslinjer, kan anbefale en parring af to hunde, som måske ikke på papiret har vist de store schweissresultater, men ved andre brugsmæssige parametre har leveret varen.
Gå langt uden om de opdrættere, som prioriterer eksteriør (udstilling) højere end hundenes brugsmæssige egenskaber/resultater.
Uanset hvilken race du vælger, kan man hurtigt ved at kontakte forskellige nøglepersoner omkring racen blive bekendt med hvilke opdrættere, som er kendt for at levere gode og mentalt sunde hvalpe til schweissarbejdet. Disse opdrættere er efterspurgte, og det er ikke unormalt, at hvalpene ofte er bestilt og solgt, inden de bliver født.
Der er derfor ofte ventetid på en hvalp fra disse opdrættere - men tro mig, det er ventetiden værd at vente på den ”rigtige” hvalp.
Kontakt evt. nogle schweisshundeførere og hør, om de har kendskab til nogle hvalpekuld eller kommende hvalpekuld, hvorfra de evt. selv ville vælge deres næste hvalp.
Uanset hvor gode forældredyrene er, og uanset hvor mange gode anlæg, der er i den hvalp ,du har udvalgt, skal du være bevidst om, at en hvalp ikke udvikler sig til at blive en god schweisshund, hvis du ikke tager ansvaret på dine skuldre.
Jeg husker en episode, da jeg købte én af mine tidligere schweisshunde som hvalp. Opdrætteren og jeg havde testet den hvalp jeg skulle have efter alle kunstens regler, og jeg var ikke i tvivl om, at jeg med opdrætterens hjælp havde udvalgt den bedste hvalp i kuldet. Da hvalpen blev 8 uger gammel, og jeg kom for at hente min nye hvalp, løftede opdrætteren hvalpen op, lagde den i mine arme og sagde:
