Bayersk Bjergschweisshund og Hannoveransk Schweisshund
Også kaldet de ”røde hunde”, har jeg kun erfaring med Bayersk Bjergschweisshund. Hvis man tror,at de ”røde hunde” er nemmere at arbejde med, blot fordi de er specielt fremavlet til schweissarbejdetgennem mere end 100 års seriøst avlsarbejde, tager man grusomt fejl.
Det er den eneste hunderacer jeg kender til, som kan blive ”tøsefornærmede”, og faktisk nægte at gå et træningsspor, hvis man f.eks. har ”skældt” dem lidt for meget ud.
De er helt deres egen, og udstråler en charmerende personlighed, ligesom de har en meget speciel psyke, som man virkelig skal sætte sig ind i. Som regel er det rimeligt bløde hunde at arbejde med, men jeg har også kendskab til et par Hannoveranske hanhunde fra Verein Hirschmann, og disse hanhunde er “børster”, som ikke finder sig i noget som helst, ja sagt ligeud, så er de bestemt ikke for tøsedrenge.
Så uanset hvilken hunderace man tidligere har arbejdet med, skal man som hundefører virkelig være omstillingsparat.
Hvis man evner at omgås, behandle og specielt træne disse racer på den ”rigtige” måde, er der ingen tvivl om, at man får en schweisshund, som kan følge foden efter et anskudt dyr, længere end nogen anden hunderace.
Derfor er disse ”røde hunde”, de bedste til eftersøgninger af vildsvin, då- og kronvildt, hvis flugtafstande og hetze kan komme op på rigtig mange kilometer, modsat råvildt, som normalt har en rimelig kort flugtafstand.
De ”røde hundes” evne til at markere et enkelt lille hår, eller en lille schweissdråbe på sporet er helt fantastisk. En evne som selvfølgelig skal trænes, men også en evne som enhver reg. schweisshundefører med en hvilken som helst anden race misunder dem.
Endelig skal man være meget opmærksom på, at der kan være meget stor forskel på hundene, ikke bare på størrelserne men bestemt også på de medfødte anlæg.
Køber man en Hannoveransk Schweisshunde hvalp, gennem den tyske forening Verein Hirschmann, eller en Bayersk Bjergschweisshund hvalp gennem den tyske forening KBGS, kan man være sikker på at disse hvalpe har de “rigtige” anlæg, men størrelserne kan variere meget.
Der findes også andre foreninger end de ovennævnte i Tyskland, men disse foreninger er “udbrydere“ af Verein Hirschmann og KBGS.
I Verein Hirschmann og KBGS har man gennem 100 år udført et misundelsesværdigt stykke avlsarbejde, hvor man kun har parret de bedste af de bedste hunde med hinanden, direkte styret af den tyske forening.
Man har også kun ”lavet” det antal hvalpe, som man var sikker på at kunne afsætte året efter, og ingen hunde bruges normalt mere end én gang i avlen.
For at kunne købe én af disse hvalpe i Verein Hirschmann eller KBGS, skal man opfylde flere kriterier, hvor man bla. i Danmark skal være reg. schweisshundefører og anbefales af andre for at komme i betragtning til en hvalp. Dette udelukker alle ikke-registrerede schweisshundeførere fra at købe disse hvalpe.
Det er selvfølgeligt muligt at købe hvalpe udenfor Verein Hirschmann eller KBGS, som har bevaret de gode anlæg. Men for at få en god hvalp derfra kræver det, at de, som fortsætter avlen udenfor Verein Hirschmann og KBGS, går op i og fortsat prioriterer schweissarbejdet højere end bl.a. eksteriør - hvilket ikke alle gør.
De første “røde hunde” kom til Danmark i slutningen af 80‘erne fra Tyskland, og uanset om man kan lide hunderacerne eller for den sags skyld tyskere, fik man gennem samarbejdet med de tyske schweisshundeførere virkelig øjnene op for hvor langt vi i Danmark var bagud i.f.m. praktisk eftersøgningsarbejde på anskudt klovvildt.