Skip to main content

Endnu en temadag fastlagt

De annoncerede heldags temadage om Spor- og Schweisstræning blev udsolgt på nogle få dage.

Derfor har vi planlagt endnu en temadag om Spor- og Schweisstræning.

Datoen er sat til lørdag den 20. april fra kl. 09-16. 

Denne temadag er for alle med interesse for spor- og schweisstræning, og det er uanset om man overvejer at ville starte op, er startet op, eller kommet godt i gang med spor- eller schweisstræningen og har bestået flere schweissprøver. 

Nogle af dagens emner: 

  • En teoretisk gennemgang af færtforhold, hundens lugtesans, sporlyst, koncentration, vind- og vejrforhold, udstyr og forklaring på hvad forskellen er på en god sporhund og den reg. schweisshund. 

  • Hvordan starter du ”korrekt” op med de første spor? Hvad med ståtid og længde på sporene?
     
  • Hvordan sætter du tempoet ned på hunden, hvis den har fart på, når den udreder sporet? 

  • Hvordan træner du knækkene, så hunden ikke går ud over knækket hver gang? 

  • Hvordan trænes wiedergange, så hunden lærer, at når færten forsvinder er der kun én vej frem - og det er tilbage. 

  • Dråbeudlægning eller klovspor? Udlægning af schweiss på sporet eller ej? Træning i markering af pyrschtegn på sporet? 

  • Hvad er sporlydighed og er den vigtig? 

  • Hvordan træner du hunden i at ignorere afledningsfært? 

  • Hvorfor fraråder jeg at bruge schweiss på sporet? 

  • Hvordan undgår du konflikter under træningen og i dagligdagen? 

  • Knæk på den ”rigtige” og den ”forkerte” måde? Færtforvirringer som lange tilbagegange, rundgange, stjerner, P-spor, terrænskifte, grøfter, afledningsfært og meget mere. 

  • Forberedelse til den først spor-eller schweissprøve. 

  • Hvordan vurderer jeg som dommer hund og førers præstation, når de udreder et 400m/3t, 400m/20t eller sværere schweissspor? Hvad lægger jeg mærke til hos hundeføreren? Hvordan vurderer jeg ekvipagens kvaliteter? 

Få på dagen testet din hunds niveau, og modtag konstruktiv kritik og råd om din fortsatte sportræning med hunden. 

Læs mere om denne spændende temadag HER

Læs mere …Endnu en temadag fastlagt

  • Læst: 477

Nyt schweisshold og ny temadag fastlagt

Ny temadag med emnet "Markering af pyrschtegn" er planlagt i februar måned.
Datoen er fastlagt til lørdag den 24. februar kl. 13-16.
Tilmelding til denne temadag afsættes efter først til mølle princippet.
Der er plads til 8 deltagere med hund og 10 pladser uden hund. 

Nyt schweisshold er oprettet med opstart den 9. april 2024.
Dette spor- og schweisshold kører over 4 gange med en uges interval.
Træningstider er på tirsdage mellem kl. 16:00 og kl. 19:00. 
Der er plads til max. 6 kursister på dette hold.
Tilmelding til dette spor- og schweisshold afsættes efter først til mølle princippet.  

Læs mere om temadagen om PYRSCHTEGN med opstart den 24. februar

Læs mere om SPORHOLDET med opstart den 9. april

Læs mere …Nyt schweisshold og ny temadag fastlagt

  • Læst: 741

Så er vi igang med schweisstræningen 2024

Jul og nytår er overstået, og selvom vinteren ikke har sluppet sit tag i os, holder det ikke Schweisstræning.dk tilbage.

Nye hold med spor- og schweisstræning er oprettet, og i fuld gang.

Det glæder mig at gense tidligere kursister som tydeligvis værdsætter spor- og schweisstræningen hos os, og for at nye kursister også skal kunne komme til, vil der snart blive annonceret flere hold med spor- og schschweisstræning.

Husk at du altid kan bestille enetimer, hvor vi kan gennemgå specifikke momenter i den spor- eller schweisstræning du pt. praktiserer.
Er du helt ny, eller ikke så erfaren indenfor spor- og schweisstræningen, er en enetime også en god ide, da vigtigheden af at få startet "korrekt" op på spor- eller schweisstræningen, ikke bør negligeres.

De opslåede temadage er godt besat, hvorfor der også snart vil blive annonceret flere temadage omhandlende:

  • Opstart på de første spor.
  • Stifinderkursus.
  • Markering af pürschtegn.
  • Første gang på schweissprøve.
  • Og meget mere.


Læs mere …Så er vi igang med schweisstræningen 2024

  • Læst: 872

Heldags-kursus i spor- og schweisstræning

Den 9. marts 2024 havde schweisstræning.dk annonceret et heldags-kursus i spor- og schweisstræning.

Kurset blev udsolgt på 2 dage, hvorfor et identisk heldags-kursus er sat på programmet lørdag den 23/3 2024, 09:00-16:00.

Alle med interesse i spor- og schweisstræning kan deltage, og det er uanset om man overvejer at starte op på sportræning, er startet op, eller er kommet godt i gang med spor- og schweisstræningen, og har bestået flere schweissprøver.

Man kan deltage MED eller UDEN hund, men der er kun 8 pladser med hund.
Deltager man uden hund vil man stadig få rigtig meget ud af dette heldags-kursus, da der gennemgås meget teori i løbet af dagen.

Prisen for deltagelse med hund er kr. 990,-.
Prisen for deltagelse uden hund er kr. 550,-.
Der serveres gennem dagen kaffe, og til frokost 1 sandwisch.

Vi skal være udenfor i skoven hele dagen, så husk påklædning i forhold til vejret.

Hvis du vil med på dette kursus skal du være hurtig, da pladserne sælges efter først til mølle princippet.

Læs mere om dette kursus på nedenstående link:

Heldags-kursus i Spor- og Schweisstræning den 23/3 2024

Læs mere …Heldags-kursus i spor- og schweisstræning

  • Læst: 806

Glædelig jul & godt nytår

Alle kursister ønskes en glædelig jul samt et godt nytår. Dette års sidste spor- og schweisstræningsdag var den 23/12, og i stedet for kaffe og småkager, fik vi denne dag varm kakao med flødeskum samt hjemmelavede boller.

De 4 nye spor- og schweisshold som starter op i januar til april, er alle udsolgt, hvorfor der snart på hjemmesiden vil blive oprettet flere hold.

Nye temadage og heldags-arrangementer med spor- og schweisstræning vil også blive oprettet - så det er bare med at holde øje med hjemmesiden, så du kan nå at booke plads inden arrangementerne bliver udsolgt.

Husk at holde træningen ved lige, og have fokus på hele tiden at variere sporlængde, ståtid, sporforløb, færtkilde, terrænskifter m.m., så dine træningsspor aldrig bliver forudsigelige eller kedelige.

Jeg håber, vi ses i det nye år. 
 

Læs mere …Glædelig jul & godt nytår

  • Læst: 626