Vil du optages i Schweiss-registret ?
Hvert år optages nye hundeførere i Schweiss-registret.
Næste ansøgningsfrist er onsdag den 3. februar 2025.
Har du tænkt dig at søge om optagelse i Schweiss-registret, skal du være opmærksom på, at ansøgningsfristen i 2025 er onsdag d. 3. februar.
Hvis man har et ønske om at komme i betragtning som Legitimeret Schweisshundefører under Naturstyrelsen, stilles der store krav til både hund og fører.
For at kunne søge optagelse kræves det at ansøger med sin hund, inden for de sidste 12 måneder forud for ansøgningsfristen i ansøgningsåret har opnået 1. præmie på en af følgende prøver:
- Schweissprøver, der er dømt efter DKK’s regler: 400m/20t, 600m/20t, 1000m/20t og 1000m/40t.
- DRK’s vildtsporprøver i championatklassen.
Derudover gælder det, at nye hundeførere kan kun søge om optagelse med en hund, der ikke i forvejen er optaget eller tidligere har været optaget i Schweiss-registret.
Ansøger skal være i besiddelse af gyldigt jagttegn med påtegning ”Riffeljagt tilladt” samt være i besiddelse af gyldigt kørekort til personbil.
Det kræver stort engagement og hårdt arbejde at forberede sig selv og sin hund til at kunne søge om optagelse i Schweiss-registret – og selvom man gør en stor indsats, er der ingen garanti for, at man bliver optaget i Registret.
Det er nemlig et ret lille nåleøje, man skal igennem, og bliver man optaget, er det faktisk først dér, den stejle læringskurve virkelig starter.
Men spørger du de hundeførere, der er i Schweiss-registret, er det hele umagen værd!
Figuren nedenfor viser en grafisk oversigt over processen omkring ansøgning og optagelse. Processen er delt op i ansøgningsfrist, vurderingstrin 1 og vurderingstrin 2.

Normal procedure er, at alle ansøgere kan forvente svar på deres ansøgning i løbet af marts måned, hvilket betyder et afslag eller indkaldelse til en Kvalifikationstest.
Ps. Der er mangel på legitimerede schweisshundeførere flere steder i danmark.
Læs mere …Vil du optages i Schweiss-registret ?
- Læst: 1037