Hvis kontaktforholdet mellem hund og hundefører ikke er godt, skal man arbejde målrettet på at få det etableret. Et godt kontaktforhold skulle gerne være etableret inden man starter træningen af hunden og løbende bibeholdes.
Et godt kontaktforhold sikrer at hunden har tillid til hundeføreren, for en hund som ikke har tillid til hundeføreren, optræder usikkert og kan derfor have svært ved at tage initiativ til selv at løse en opgave.
Når hunden tror på sig selv og af egen vilje tør tage initiativ til at løse en opgave, uden først at få godkendelse fra hundeføreren, resulterer det i den selvstændig tænkende og arbejdende hund, hvilket en god spor- eller schweisshund skal være.
Mange vælger at gå i gang med grundtræningen i en meget tidlig alder, for at få grundtræningen og den efterfølgende lydighed sat på plads. Årsagen er ofte at de fleste mennesker gerne vil omgås en lydig hund og derved være i kontrol.
Det er også muligt at man træner efter at kunne deltage i konkurrencer, hvor den ”pleasende” og fjernstyrede hund er en nødvendighed. Hvis man skal bestå eller have mange point i prøveregi, er det en forudsætning at hunden er lydig og bla. behersker øvelserne heal, sit, dæk, stop på fløjte, også på afstand, dirigering til højre eller venstre, back osv.
Hvis den unge hund skal kunne udføre disse lydighedsøvelser, hvor hunden styres som en drone, kræver det ikke kun meget træning, men også korrekt træning. En træning hvor fokus lægges på lydigheden og hundens selvstændighed nedprioriteres.
Enhver hundefører bestemmer selv hvad man vil træne med sin hund, men jo mere lydig din hund bliver gennem træningen, desto mindre selvstændig tænkende bliver den, da den i sin træning, gang på gang, bliver vænnet til at modtage ordrer - før en aktiv handling.
I spor- og schweisstræningen har man ikke brug for al den lydighed – tværtimod vil jeg sige, da hunden skal kunne arbejde selvstændigt uden hundeførerens indblanding . Hunden skal lære at følge og fastholde den fært den starter op på, da den gennem træningen har erfaret, at det er denne fært som fører frem til målet.
Sagt på en anden måde, så adskiller spor- og schweisstræningen sig fra den konkurrence- og markprøvetrænede hund sig i, at det i spor- og schweisstræningen er hunden som selvstændig og uden indblanding fra hundeføreren, skal løse den opgave den stilles overfor.
Jo mindre selvstændighed der ligger som en naturlig egenskab i hunden, desto før vil den give op på et sporforløb med en høj sværhedsgrad.
Da jeg gerne vil have at min spor- og schweisshunde bliver meget selvstændige, er det årsagen til at jeg ikke træner ret meget lydighed med mine hvalpe eller unghunde.
Dermed ikke sagt at man ikke skal gå til hvalpemotivation med hvalpen, da dette klart kan anbefales. Ikke fordi hunden skal lære sit, dæk og andre øvelser til perfektion, men udelukkende for at hvalpen bliver socialiseret blandt andre hunde og mennesker.
Mit primære mål med træningen af hvalpen/unghunden, er udover den vigtige socialisering at udvikle hundens naturlige anlæg uden på nogen måde at sætte begrænsninger for dens selvstændighed.
- Så må jeg leve med at hunden ikke altid kommer når jeg kalder, hvis den er i gang med at snuse til noget som den synes er interessant.
- Jeg lever også med, at når hunden ikke kommer når jeg kalder, fordi den ikke har lyst til at køre med i bilen, skal jeg hente den og sætte snor på den, hvorefter den følger med ud til bilen. Ofte ender det også med at jeg skal løfte hunden op i bilen, fordi den ikke denne dag af sig selv springer ind i bilen.
- Under sporudredningen lader jeg også hunden undersøge afledningsfærte, så længe hunden af egen fri vilje vender tilbage til det udlagte spor.
Nogle vil i forbindelse med det sidste punkt straks sige, jo men hunden skal jo være sporlydig og ikke må gå på afledningsfært.
Dette er helt korrekt og dette skal hunden også lære. Men på sigt og gennem den korrekte træning, vil jeg frem til det slutresultat, at det er hunden som selvstændigt og uden min hjælp fravælger at følge afledningsfærten.
Sagt på en anden måde, så er årsagen til at hunden ikke vælger at følge afledningsfærten, ikke det at den ikke må, men udelukkende at den fravælger afledningsfærten, fordi den har lært at en afledningsfært aldrig fører frem til målet/enden af sporet.
Nogle vil måske studse over hvordan jeg så kan lufte hunden løs, nu hvor den ikke kommer hver gang jeg kalder på den. Hunden kunne jo lette en hare og herefter jagte den, uden jeg kan stoppe den. Dette problem løser jeg ved kun at lade mine hunde løbe løs i vores indhegnede have - alle andre steder føres hunden i snor.
