Kan hunden udrede et sporforløb, hvor der efter sporet er blevet lagt, i løbet af natten falder 5 cm. sne oven på sporet?
Dette ville jeg teste en dag, da det var frostvejr og vejrudsigten lovede sne om natten. 
Jeg øjnede en oplagt mulighed for at se Holger udrede et spor, som blev lagt i frostvejr og hvor sporet efterfølgende blev dækket af sne.
Jeg lod sporet ligge i 26 timer og blev efterfølgende bekræftet i, at hundene sagtens kan udrede et ældre sporforløb, selvom der er faldet 5 cm. sne oven på sporet.

Jeg ville lægge et nemt spor til Holger, da han lige var kommet ud af hans sidste kønsmodningsperiode.
Men sporet blev alligevel et overnatningsspor (præcis 26 timer gammelt), da jeg ikke nåede at gå sporet dagen før.
Sporet var lagt med 2 små råvildtklove (en på hver færtsko), men der skete det, at den ene råvildtklov faldt af færtskoen og blev liggende i anskudsstedet, da jeg tog færtskoene på.
Dette betød at Holger skulle udrede sporet med kun én råvildtklov på den ene færtsko.
Holgers tempo på sporet viser at færten var svag, men han løste opgaven tilfredsstillende trods de svære færtforhold.

Der er delte meninger om man skal udlægge et færtsko-schweissspor med schweiss på klovene, eller man skal bruge ”tørre” klove, dvs. uden schweiss på klovene. En tredje mulighed er at have en klov på den ene færtsko og en benpibe/benstump på den anden færtsko. 

Der findes ikke en facitliste som indeholder det ”rigtige” svar, men jeg har som registreret schweisshundefører gennem de sidste 25 år, draget mig nogle erfaringer som jeg gerne deler med andre. Man kan så vælge at bruge dem eller lade være.

Når man starter med at træne schweissspor og hunden har knækket koden, dvs. den har forstået at den skal følge den udlagte fært fra start til slut, skal man overveje om man vil forsøge at specialisere hunden, i forhold til hvilke schweissspor hunden skal blive god til at udrede.

Hvis man vil specialisere hunden på en bestemt type schweissspor, skal man så tidlig som muligt i træningen, være bevidst om hvad målet med schweisstræningen er.

1. Træner du schweissspor med din hund for at aktivere dig og din hund?
2. Træner du schweissspor for at bestå DKK’s schweissprøver, eller dyrke konkurrence-schweissspor?
3. Træner du schweissspor for at kunne bestå en Kvalifikationstest i Schweissregistret, med henblik på at blive godkendt som registreret schweisshundefører?

I forhold til de 3 ovenstående valgmuligheder, kan man vælge at udlægge sine schweissspor med den færtkilde, som giver mest mening i forhold til målet med schweisstræningen.
I den forbindelse skal man beslutte om man vil lægge schweissspor til sin hund:

• Med tørre klove (uden schweiss på klovene)?
• Med schweiss på klovene?
• Med klov og benpibe/benstump?

Svaret afhænger som nævnt af, hvad målet med schweisstræningen er.

I forbindelse med schweisstræningen skal man vide at et kunstigt udlagt færtskospor, færtmæssigt ligger meget langt fra den fært, en hund skal følge på en praktisk eftersøgning.
Derimod er den så godt som identisk med den fært en hund skal følge til en schweissprøve / schweiss-konkurrence.

Mange vil påstå at det at lære en hund at gå schweissspor ikke er så kompliceret, da hunden blot skal starte op på en fært ved punkt A og følge denne fært frem til punkt B, uden af skifte over på andre færte.
Denne påstand er på ingen måde forkert, men hvis man vil specialisere hunden, til f.eks. senere at blive en rigtig god schweisshund til praktiske eftersøgninger, er det ikke så simpelt, men mere nuanceret.

Mange tror at det er klovfærten hunden følger på et kunstigt udlagt færtskospor. Dette er ikke korrekt, da det kunstigt udlagte færtskospor består af flere færtkilder som samlet giver ét stort færtbillede.

Den biologisk/bakteriologisk fært
Når vi med vores fodtøj træder vegetationen ned på en mark/eng/skovbund, nedtrædes og knuses vegetationen og der starter en proces, som man kan kalde den biologiske/bakteriologiske fært. 

ID-færten, den individuelle fært
Alle mennesker udskiller hver en individuel lugt/duft/fært. Dette færtunivers er helt ukendt for os mennesker, men hundene og deres fantastiske lugtesans kan nemt navigere i dette færtunivers. 

Dynefærten
Både når vi står stille, men i særdeleshed når vi mennesker bevæger os, drysser der mikroskopiske hudceller m.m. af os. Dertil kommer lugten fra sved, tøj, parfume m.m. og kombinationen af denne færtkilde kalder vi dynefærten. Dynefærten er den færtkilde som først begynder at aftage og i hvilken grad er afhængig af vejrmæssige forhold som vind, luftfugtighed, temperatur, nedbør m.m.

Klovfærten
Uanset om klovene sidder fast på et par færtsko eller man slæber kloven efter sig i en snor, afgiver kloven en fært som hunden nemt kan lugte/følge.
Når kloven sidder fast bagpå et par færtsko, kommer der også en biologisk/bakteriologisk fært fra hvor kloven trædes ned i skovbunden.

Schweiss
Hvis man bruger schweiss i sin sportræning er denne færtkilde meget stærk og nem for hunden at følge, forudsat at hunden er motiveret til det.

Klik på nedenstående link og se de 5 færtkilder som danner det færtbillede som hunden skal følge, hvis én person har udlagt et kunstigt schweissspor med færtsko. Vær opmærksom på at nogle af færtkilderne er mere dominerende end andre, hvilket der ikke er taget højde for i illustrationen.
Klik på link: Kunstigt udlagt spor - hvad går hunden på?

1. Træner du schweissspor med din hund for ar at aktivere dig og din hund

Her er det lige meget om du træner schweissspor med slæb, dråbeudlægning eller med færtsko. Det er også lige meget om du har schweiss på klovene eller ej, eller udskifter den ene klov ud med en benpibe. Målet med din schweisstræning er at aktivere dig og din hund på en måde, som du og specielt din hund synes er spændende og interessant.

2. Træner du schweissspor for at bestå DKK’s schweissprøver, eller dyrke konkurrence-schweissspor

Her skal du selvfølgelig træne med den færtkilde som bruges til de forskellige schweissprøver, da det typisk er samme færtkilde som bruges på konkurrenceplan.
Til en DKK schweissprøve med færtsko på 400m/3t, 400m/20t, 1.000m/20t, 1.000m/40t bruges der typisk 100 ml. (1 dl.) schweiss som sprøjtes ud på sporet og på klovene med ca. halvdelen til hver.
Man kan også vælge at træne på tørre klove, dvs. uden schweiss på klovene. Det har den fordel, at når man senere stiller til en schweissprøve eller schweiss-konkurrence og der her er schweiss på klovene, vil det samlede færtbillede stå stærkere, da schweissen afgiver meget fært i.f.t. de andre færtkilder.
Det man absolut ikke skal, er at lade hunden søge efter hjortevildt (og få succes med dette). Dyrker man konkurrencesporten vil jeg fraråde at man bruger hunden til alm. jagt og i særdeleshed som drivende hund på en drivjagt. Man risikerer nemlig at hunden, på det kunstigt udlagte schweissspor til en prøve/konkurrence, vælger at slå over på den friske afledningsfært fra hjortevildt, da denne fært er betydeligt mere interessant for jagthunden end et kunstigt udlagt færtskospor.

Kort fortalt kan man sige, at hvis man vil bruge hunden til schweissprøver eller schweiss-konkurrencer (og blive rigtig god til dette), er det vigtigt at hunden kun får succes på de kunstigt udlagte spor og aldrig på fod af frisk/levende vildt (afledningsfært).

3. Træner du schweissspor for at bestå en Kvalifikationstest / Egnethedsprøve i Schweissregistret, med henblik på at blive godkendt som registreret schweisshundefører

En kvalifikationstest er det sidste nåleøje man skal igennem, før man kan blive godkendt som registreret schweisshundefører. Egnethedsprøven er for allerede registrerede schweisshundeførere som vil have endnu en hund optaget i Schweissregistret.

Til en Kvalifikationstest i Schweissregistret, er færtskosporet lagt med en klov på den ene færtsko og på den anden færtsko er kloven vendt om og derved erstattet af en benpibe/benstump fra samme hjortevildt.

Der kommer ikke schweiss på kloven eller benpiben/benstumpen, men få dråber schweiss udlægges som synlige markeringer på sporet, hvor disse naturligt vil forekomme på en eftersøgning.
Derudover vil der 4 steder på sporet udlægges yderligere pürschtegn i form af knoglestykker.

Hvis målet er at blive udtaget til en Kvalifikationstest, vil jeg anbefale at man først træner schweisspor med henblik på at bestå en eller flere af DKK’s adgangsgivende schweissprøver. Disse prøver skal nemlig bestås før man kan søge optagelse i Schweissregistret.
Dvs. at man træner med det færtbillede hunden vil blive præsenteret for på en DKK schweissprøve.

Når man har bestået en adgangsgivende schweissprøve i DKK (for at søge optagelse i Schweissregistret), vil jeg anbefale at man begynder at træne schweissspor med én klov og én benpibe/benstump på færtskoene.
Årsagen til at jeg vil anbefale at man træner med én klov på den ene færtsko og én benpibe/benstump på den anden færtsko, er fordi det er det færtbillede som hunden skal følge ved en Kvalifikationstest i Schweissregistret.

Ideen med at lære hunden at udskille og følge sårfærten fra en benpibe/benstump er, at få lært hunden at følge en fært, som skiller sig ud fra den alm. klovfært fra friskt hjortevildt. Anskudt/påkørt hjortevildt afsætter, modsat friskt hjortevildt, en angstfært i større eller mindre grad under deres flugt.

”Angstfærten” er den fært et anskudte/sårede dyr udskiller efter det er anskudt/påkørt og flygter. Angstfærten udskilles gennem en kirtel som er placeret mellem dyrets klove.

Ideen med at træne med denne ”sårfært” på de kunstigt udlagte schweissspor, er at hunden, når den efter optagelse i Schweissregistret begynder på de praktiske eftersøgninger, hurtigere forstår at det kun vil være ”angstfærten” som fører frem til det sårede eller forendte dyr.

Selvom hunden har lært at følge ”sårfærten” på de kunstigt udlagt færtskospor og nu på de praktiske eftersøgninger bliver præsenteret for ”angstfærten”, skal man regne med at der går lang tid før hunden helt har knækket koden.
Man skal regne med at det er først når hunden har været registreret schweisshund i 1-2 år og med mere end 100 praktiske eftersøgninger i bagagen, at den får forståelsen for og erfarer, at det kun er gennem ”angstfærten” den kommer frem til det anskudte eller forendte hjortevildt.

Den registrerede schweisshund bør være en specialist i praktisk eftersøgning og jo flere jagtrelateret ting du laver med din hund, desto mindre specialiseret bliver hunden.

At bruge den registrerede schweisshund som alm. jagthund, vil jeg stærkt fraråde og i særdeleshed hvis man bruger hunden på drivjagt, hvor hunden får lov til at løbe rundt og jage med frisk vildt. 
Drivjagt er direkte ødelæggende for sporarbejdet, hvis målet er at den registrerede schweisshund skal blive en specialist i praktisk eftersøgning – altså en hund som kan løse svære, gamle og lange eftersøgningsopgaver.

Holgers deltagelse i den 2 dage lange Vorprüfung (forprøve - VP) i Verien Hirschmann gik langtfra som forventet.
Jeg var overbevist om at Holger var 100% klar, da træningen op til denne VP var gået efter planen. Holger gik sit sidste spor 14 dage før prøven og skulle derfor være både motiveret og ”sporsulten”. Jeg var derfor på intet tidspunkt i ugerne eller dagene op til prøven, i tvivl om at Holger ville bestå prøven og det 1.000 meter lange spor ville være det mindste problem.
Men jeg blev bekræftet i, at uanset hvor godt forberedt man er, kan der ske ting som man ikke kan forudsige og ikke gøre noget ved i situationen.

Lørdag morgen kørte vi fra Danmark kl. 05:00 og var fremme ved mødestedet i Tyskland kl. 13:00.
Efter ankomsten blev Holgers papirer tjekket og straks efter skulle Holger testes i et vildsvinehegn.
Jeg og Holger blev ført ind i en indhegning med vildsvin, hvor Holger blev sluppet fri. Dette havde Holger prøvet 2 gange før, og hver gang var det gået rigtig godt, dvs. Holger havde gøet/halset af vildsvinene og havde udvist en god sikker afstand til dem, ja han havde tidligere reagerede som man ønskede.

Holger blev angrebet af et stort vildsvin (keiler)
Holger blev som nævnt sluppet løs i vildsvine-indhegningen og han fandt hurtigt en kæmpestor keiler og gik straks i gang med at gø ad denne.
Holger arbejdede rigtig godt med denne keiler og når keileren lavede udfald mod Holger, sprang han hurtigt væk, hvorefter Holger straks efter gik tæt på keileren og genoptog sin gøen/halsen.
Alt så perfekt ud, indtil Holger blev lidt for selvsikker. Holger stod ca. 1,5 meter fra keilerens hoved med siden til og mens han gøede/halsede, drejede Holger hovedet væk fra keileren og havde derfor ikke fokus rettet mod vildsvinet. Dette skulle Holger aldrig have gjort, for i samme sekund lavede keileren et udfald mod Holger. Holger så ikke keileren komme, men mærkede den, da den løb direkte ind i siden på ham med fuld fart og smed ham flere meter væk gennem luften.
Holger fik sig noget af en forskrækkelse, endda så meget at han ikke genoptog sin gøen/halsen af keileren. Jeg fik hurtigt fat i Holger og heldigvis var der ikke hul i Holger, men man kunne tydeligt se hvor vildsvinet havde ramt Holger.
Holger havde arbejdet fint, indtil vildsvinet fik ram på Holger, så derfor bestod Holger testen i vildsvinehegnet. Jeg var lykkelig for at Holger ikke kom til skade og tænkte ikke over at angrebet kunne påvirke Holgers sporarbejde, som han skulle udføre dagen efter.

Efter en nat uden meget søvn grundet nervøsitet og reaktionen oven på vildsvinets angreb på Holger, skulle vi dagen efter starte med et 1.000 meter langt spor i skoven. Der stod rigtig meget vildsvin i denne skov, og endda så meget at man kunne lugte dem.
Det blev også oplyst at sporet var lagt med tørre vildsvineklove og der var ikke brugt schweiss.

Jeg fik anvist hvor ”vildsvinet” havde passeret en skovvej og Holger blev sat i gang med at søge efter flugtretningen. Jeg kunne med det samme mærke på Holger at færten af vildsvin i skovbunden ikke tændte Holger – tværtimod.
Holger fandt med forsigtighed flugtretningen, men jeg kunne tydelig mærke på Holger at lysten til at følge denne vildsvinefod var meget lille. Vigtigheden af at en hund skal have tillid til den fært den følger, blev tydeligt udstillet her. Holgers engagement i dette sporarbejde var meget lille og han arbejdede slet ikke som han plejede og kiggede flere gange på mig - det var ligesom Holger sagde til mig:
”Far, denne fod af vildsvin er jeg ikke interesseret i at følge eller finde, for jeg mødte ham i går og jeg har absolut INGEN interesse i at møde ham igen”.
Holger var helt ved siden af sig selv og det sporarbejde han udførte var usikkert og uden engagement. Fra sporstart kunne jeg se at dette spor ville vi aldrig komme igennem og efter ca. 300 meter havde vi haft 2 tab og blev derfor korrekt stoppet af den tyske dommer.
Jeg er ikke i tvivl om at Holgers oplevelse med vildsvinet dagen før, stadig sad dybt i Holger, hvilket kunne være en plausibel forklaring på hans uengageret sporarbejde.
Det var i øvrigt tankevækkende at alle 4 hunde som stillede til denne VP havde svært ved dette sporarbejde. De 3 af hundene dumpede og kun 1 hund kom igennem med lavest mulig margin.
Holger er snart 18 måneder gammel og jeg kan derfor heller ikke udelukke at Holger psykiske kønsmodenhed (17-24 mdr.) var begyndt, hvilket også kan have en indvirkning på sporarbejdet.
Hvorfor jeg har en mistanke om at Holger også var kommet ind i sin psykiske kønsmodenhed, var fordi en kuldbror til Holger også deltog i denne VP. Denne kuldbror som også ligesom Holger optil prøvedagen, havde gået lange, gamle og svære spor uden problemer – dumpede også på sporet. Den erfarne tyske hundefører som havde denne hund (det var hans tredje Verien Hirschmann hund), var fuldstændig uforstående overfor, hvorfor hans hund heller ikke magtede sporarbejdet i dag. Måske havde den psykiske kønsmodenhed, og den derved svingende sporpræstation, også godt fat i hans hund.
Selvom mit ego fik en ordentlig mavepuster, kunne jeg (eller Holger) jo ikke gøre andet end at accepteret tingenes tilstand og forsøge at gennemføre de resterende øvelser.

På langtidsafdækning (30 min.) var Holger heller ikke sig selv, ligesom jeg (med dommerens accept) trak Holger fra markering af pürschtegn, da de korte spor også var lagt med vildsvineklove i samme skov. Jeg så ingen grund til at presse Holger til at følge de korte vildsvinespor, hvor der for enden var udlagt nogle pyrschtegn (fra vildsvin).

Lineføring, indkald m.m. klarede vi fint, ligesom Holger klarede den vigtige væsentest særdeles godt.
At Holger er en flot atletisk og sporty hund vidste jeg godt, hvilket også blev bekræftet da dommerne nøje gennemgik Holgers kropsbygning, ryg, vinkler, hoved, ører, øjne, tænder og meget mere.

Stedet hvor VP blev afholdt var i en form for jagtklub som lå langt inde i en skov. Tilsyneladende et populært sted at være, da der holdt en masse biler på parkeringspladsen, ligesom der overalt sås mennesker i jagttøj.
Et større lækkert hus fungerede som klubhus og omkring dette var der flere aktiviteter i gang samtidig. Bagved huset blev der holdt hundetræning, et andet sted var der et kursus for nyjægere som ville lære noget om fældefangst. Vi 4 hundeførere som stillede til VP gennemgik væsentest, eksteriør bedømmelse m.m. tæt på huset, mens sporarbejde, afdækning og markering af pyrschtegn foregik ude i skoven.

Selvom Holgers VP langtfra gik som planlagt, var det et par gode og lærerige dage ved dette Verien Hirschmann arrangement. Alle vi mødte (dommere, hjælperne og de andre hundeførere) var venlige, positive og imødekommende.
En schweisskollega sagde til mig inden Holger, Lotte og jeg kørte mod Tyskland, at jeg skulle regne med at alle dommere og hjælpere ved dette Verien Hirschmann arrangement ville os det bedste. Dette kan jeg kun bekræfte.

Selvom min stolthed led et lille (eller stort) knæk, trøster jeg mig ved at jeg ved hvad Holger spormæssigt kan præstere og frygter derfor ikke for Holgers fremtid som min nye schweisshund.

Min kære hustru har efterfølgende flere gange trøstet mig ved at minde mig om, hvad jeg siger til andre som dumper til en prøve. Hun siger at jeg med overbevisning i stemmen plejer at sige:
”Op på hesten igen – og husk på at det er den samme dejlige, skønne og dygtige sporhund du har med hjem, som den du stillede op med”.
Jeg er fuldstændig enig.

På nedenstående video kan du se en kort video fra væsentesten og lidt fra eksteriør bedømmelsen.