I nogle få hunderacer eller individer er det nedarvet at markere sårlejer og pyrschtegn, mens andre hunderacer eller individer vælger at ignorere, altså undlade at markere udlagte sårlejer eller pyrschtegn under et sporforløb.

En hund som ignorerer sårlejer/pyrschtegn kan sagtens lugte disse, men årsagen til at den ikke markerer disse, kan være at hundens sporlyst er større end lysten til at markere sårlejet/pyrschtegnet.
Det kan også være at man har trænet med meget schweiss på sporet, hvorfor man ikke kan fortænke hunden i at opfatte et sårleje (med schweiss) som en del af sporet.

Derfor kan det være en god ide at træne hunden i det moment som man kan kalde "Markering af pyrschtegn", uden at dette er sammensat med et længere sporforløb.
Først når hunden har forstået at den skal markere det schweiss og de pyrschtegn den støder på, først herefter bør man begynde at udlægge flere sårlejer og pyrschtegn på sporet.

Man kan sige det kort - Hunde som ikke markerer sårlejer/pyrschtegn på et sporforløb, er hverken ulydige eller dumme - Nej, de har bare ikke lært det.

Den viste træningsmetode er blot én ud af mange måder at træne momentet på, hvorfor den ikke skal opfattes som en facitliste.