Daglige lufteture i skoven.
Når en hund skal udrede et sporforløb i naturen og typisk i skoven, skal den sortere mange forskellige færte fra hinanden.
Nogle af færtene er spændende og interessante for hunden, hvorfor det er vigtigt at hunden i en tidlig alder stifter bekendtskab med alle disse færte i skoven og endnu vigtigere, at hunden erfarer at disse spændende færte ikke fører frem til målet (enden af sporet).
Når hunden får knækket koden og begynder at forstå, at det færtbillede den starter op på, skal den følge indtil den kommer til enden af sporet, bliver det en bedre sporhund.
Andre færte (færtbilleder) hunden støder på i skoven, skal hunden være bekendt med og tidligere have erfaret, at disse færte ikke vil føre den frem til målet (enden af sporet), hvor den store belønning venter.
Hvordan lærer du hunden at navigere i alle disse færte/færtbilleder?
Det er her at de daglige lufteture i naturen og specielt i skoven, bør være en del af hundens ”uddannelse”, specielt hvis hunden senere skal kunne fungere som en god sporhund eller reg. schweisshund.
Det er vigtigt at man er indstillet på, at en luftetur i skoven skal være på hundens præmisser, hvis lufteturen i skoven skal give nogen mening i.f.m. hundens ”uddannelse”.
Dette betyder at det ikke gælder om at gå en strækning på skovvejene, med hunden i snor, på rekordtid. Lad hunden bestemme tempoet og når hunden stopper op og snuser intens i skovbunden, skal den have lov til at bruge al den tid den behøver til dette. Når hunden er færdig med at undersøge denne fært/færtbillede, går man stille og roligt videre indtil hunden igen stopper op og skal undersøge endnu en fært i skovbunden.
Hvis hunden snuser til en veksel fra hjortevildtet, som kommer ud til skovvejen og krydser denne, vil hunden også snuse intenst til denne veksel, da den selvfølgelig kan lugte fod fra hjortevildt.
Da det primært er jagthunde vi træner til spor- og schweissarbejdet, er alle færte af fod fra hjortevildt meget interessante for vores hunde. Frisk fod af hjortevildt aktiverer hundens nedarvede anlæg og hvis hunden, under en sporudredning, finder den friske fod af hjortevildt mere interessant end det kunstigt udlagte spor, vil den vælge at gå på enhver afledningsfært den møder på sporet.
Lad derfor hunden få al den tid den vil bruge på at stå og snuse på dette sted med frisk fod (afledningsfært), men lad ikke hunden få succes med at begynde at følge vekslen væk fra skovvejen og ind i skoven. Sig ikke noget til hunden men bliv stående og hold fast i remmen, hvorefter hunden på et tidspunkt vil miste interessen for denne veksel og begynde at søge efter nye spændende færte i kanten af skovvejen.
En luftetur i skoven som beskrevet ovenfor tager ofte betydelig længere tid end man kunne forudsige, hvorfor man skal afsætte rigeligt med tid til disse lufteture i skoven.
Når hunden har lært at følge den fært / det færtbillede vi kunstigt udlægger i.f.m. et sporforløb og samtidig kender til alle de andre spændende færte den kan møde i skoven, er det nemmere for hunden at udrede sporet. Hunden følger nemlig den fært som den med sikkerhed ved fører den frem til målet (enden af sporet). De andre færte hunden møder under sporudredningen, kender hunden allerede, og har gennem de mange lufteture i skoven erfaret, at de ikke fører frem til målet (enden af sporet), hvorfor de ikke distraherer hunden i dens sporarbejde.
Hvis man tænker et scenarie hvor hunden bliver luftet på den samme græsplæne flere gange hver dag og meget sjældent får mulighed for at stifte bekendtskab til skovens mange forskellige færte, kan man ikke bebrejde hunden at den vil finde de for den ”nye” færte den støder på i skoven spændende, selvom den er ved at udrede et sporforløb.
Resultatet kan blive at hunden under sporarbejdet er mere interesseret i at undersøge alle de spændende færte som pipler op fra skovbunden, hvilket ofte vil gå ud over hundens koncentration om den fært den er startet op på og være ødelæggende for sporarbejdet.
Kom derfor ud i skoven og giv hunden god tid til at undersøge de spændende færte og færtbilleder som hunden uden tvivl også vil møde under en sporudredning.
Jeg er heldigere end mange andre, i.f.m. luftning i skoven, da jeg bor 900 meter inde i en skov, hvorfor alle mine schweisshunde fra hvalpestadiet dagligt er blevet luftet i snor i skoven.
Derudover arbejder jeg i skoven, hvor jeg er så privilligeret at kunne have mine hunde med på arbejde hver dag.
Da alle andre ikke bor som jeg, eller arbejder i skoven, vil jeg råde alle til at tage hunden med på en luftetur i skoven så ofte som muligt.
Jeg vil endda gå så lang at jeg vil råde alle som skal starte op på sporarbejde med en hvalp, at gå mindst én luftetur i skoven pr. dag i det første halve år af hundens levetid.
Hvis man vil tilbyde hunden de ultimative lufteture i.f.m. færtindtryk fra daglige lufteture i snor i skoven, skal man ikke kun gå den samme rute rundt i den samme skov hver dag, men veksle mellem ruter og gerne kunne veksle mellem forskellige skove.
