Schweiss på klove eller ej, hvad med benstump/benpibe?

Der er delte meninger om man skal udlægge et færtsko-schweissspor med schweiss på klovene, eller man skal bruge ”tørre” klove, dvs. uden schweiss på klovene. En tredje mulighed er at have en klov på den ene færtsko og en benpibe/benstump på den anden færtsko. 

Der findes ikke en facitliste som indeholder det ”rigtige” svar, men jeg har som registreret schweisshundefører gennem de sidste 25 år, draget mig nogle erfaringer som jeg gerne deler med andre. Man kan så vælge at bruge dem eller lade være.

Når man starter med at træne schweissspor og hunden har knækket koden, dvs. den har forstået at den skal følge den udlagte fært fra start til slut, skal man overveje om man vil forsøge at specialisere hunden, i forhold til hvilke schweissspor hunden skal blive god til at udrede.

Hvis man vil specialisere hunden på en bestemt type schweissspor, skal man så tidlig som muligt i træningen, være bevidst om hvad målet med schweisstræningen er.

1. Træner du schweissspor med din hund for at aktivere dig og din hund?
2. Træner du schweissspor for at bestå DKK’s schweissprøver, eller dyrke konkurrence-schweissspor?
3. Træner du schweissspor for at kunne bestå en Kvalifikationstest i Schweissregistret, med henblik på at blive godkendt som registreret schweisshundefører?

I forhold til de 3 ovenstående valgmuligheder, kan man vælge at udlægge sine schweissspor med den færtkilde, som giver mest mening i forhold til målet med schweisstræningen.
I den forbindelse skal man beslutte om man vil lægge schweissspor til sin hund:

• Med tørre klove (uden schweiss på klovene)?
• Med schweiss på klovene?
• Med klov og benpibe/benstump?

Svaret afhænger som nævnt af, hvad målet med schweisstræningen er.

I forbindelse med schweisstræningen skal man vide at et kunstigt udlagt færtskospor, færtmæssigt ligger meget langt fra den fært, en hund skal følge på en praktisk eftersøgning.
Derimod er den så godt som identisk med den fært en hund skal følge til en schweissprøve / schweiss-konkurrence.

Mange vil påstå at det at lære en hund at gå schweissspor ikke er så kompliceret, da hunden blot skal starte op på en fært ved punkt A og følge denne fært frem til punkt B, uden af skifte over på andre færte.
Denne påstand er på ingen måde forkert, men hvis man vil specialisere hunden, til f.eks. senere at blive en rigtig god schweisshund til praktiske eftersøgninger, er det ikke så simpelt, men mere nuanceret.

Mange tror at det er klovfærten hunden følger på et kunstigt udlagt færtskospor. Dette er ikke korrekt, da det kunstigt udlagte færtskospor består af flere færtkilder som samlet giver ét stort færtbillede.

Den biologisk/bakteriologisk fært
Når vi med vores fodtøj træder vegetationen ned på en mark/eng/skovbund, nedtrædes og knuses vegetationen og der starter en proces, som man kan kalde den biologiske/bakteriologiske fært. 

ID-færten, den individuelle fært
Alle mennesker udskiller hver en individuel lugt/duft/fært. Dette færtunivers er helt ukendt for os mennesker, men hundene og deres fantastiske lugtesans kan nemt navigere i dette færtunivers. 

Dynefærten
Både når vi står stille, men i særdeleshed når vi mennesker bevæger os, drysser der mikroskopiske hudceller m.m. af os. Dertil kommer lugten fra sved, tøj, parfume m.m. og kombinationen af denne færtkilde kalder vi dynefærten. Dynefærten er den færtkilde som først begynder at aftage og i hvilken grad er afhængig af vejrmæssige forhold som vind, luftfugtighed, temperatur, nedbør m.m.

Klovfærten
Uanset om klovene sidder fast på et par færtsko eller man slæber kloven efter sig i en snor, afgiver kloven en fært som hunden nemt kan lugte/følge.
Når kloven sidder fast bagpå et par færtsko, kommer der også en biologisk/bakteriologisk fært fra hvor kloven trædes ned i skovbunden.

Schweiss
Hvis man bruger schweiss i sin sportræning er denne færtkilde meget stærk og nem for hunden at følge, forudsat at hunden er motiveret til det.

Klik på nedenstående link og se de 5 færtkilder som danner det færtbillede som hunden skal følge, hvis én person har udlagt et kunstigt schweissspor med færtsko. Vær opmærksom på at nogle af færtkilderne er mere dominerende end andre, hvilket der ikke er taget højde for i illustrationen.
Klik på link: Kunstigt udlagt spor - hvad går hunden på?

1. Træner du schweissspor med din hund for ar at aktivere dig og din hund

Her er det lige meget om du træner schweissspor med slæb, dråbeudlægning eller med færtsko. Det er også lige meget om du har schweiss på klovene eller ej, eller udskifter den ene klov ud med en benpibe. Målet med din schweisstræning er at aktivere dig og din hund på en måde, som du og specielt din hund synes er spændende og interessant.

2. Træner du schweissspor for at bestå DKK’s schweissprøver, eller dyrke konkurrence-schweissspor

Her skal du selvfølgelig træne med den færtkilde som bruges til de forskellige schweissprøver, da det typisk er samme færtkilde som bruges på konkurrenceplan.
Til en DKK schweissprøve med færtsko på 400m/3t, 400m/20t, 1.000m/20t, 1.000m/40t bruges der typisk 100 ml. (1 dl.) schweiss som sprøjtes ud på sporet og på klovene med ca. halvdelen til hver.
Man kan også vælge at træne på tørre klove, dvs. uden schweiss på klovene. Det har den fordel, at når man senere stiller til en schweissprøve eller schweiss-konkurrence og der her er schweiss på klovene, vil det samlede færtbillede stå stærkere, da schweissen afgiver meget fært i.f.t. de andre færtkilder.
Det man absolut ikke skal, er at lade hunden søge efter hjortevildt (og få succes med dette). Dyrker man konkurrencesporten vil jeg fraråde at man bruger hunden til alm. jagt og i særdeleshed som drivende hund på en drivjagt. Man risikerer nemlig at hunden, på det kunstigt udlagte schweissspor til en prøve/konkurrence, vælger at slå over på den friske afledningsfært fra hjortevildt, da denne fært er betydeligt mere interessant for jagthunden end et kunstigt udlagt færtskospor.

Kort fortalt kan man sige, at hvis man vil bruge hunden til schweissprøver eller schweiss-konkurrencer (og blive rigtig god til dette), er det vigtigt at hunden kun får succes på de kunstigt udlagte spor og aldrig på fod af frisk/levende vildt (afledningsfært).

3. Træner du schweissspor for at bestå en Kvalifikationstest / Egnethedsprøve i Schweissregistret, med henblik på at blive godkendt som registreret schweisshundefører

En kvalifikationstest er det sidste nåleøje man skal igennem, før man kan blive godkendt som registreret schweisshundefører. Egnethedsprøven er for allerede registrerede schweisshundeførere som vil have endnu en hund optaget i Schweissregistret.

Til en Kvalifikationstest i Schweissregistret, er færtskosporet lagt med en klov på den ene færtsko og på den anden færtsko er kloven vendt om og derved erstattet af en benpibe/benstump fra samme hjortevildt.

Der kommer ikke schweiss på kloven eller benpiben/benstumpen, men få dråber schweiss udlægges som synlige markeringer på sporet, hvor disse naturligt vil forekomme på en eftersøgning.
Derudover vil der 4 steder på sporet udlægges yderligere pürschtegn i form af knoglestykker.

Hvis målet er at blive udtaget til en Kvalifikationstest, vil jeg anbefale at man først træner schweisspor med henblik på at bestå en eller flere af DKK’s adgangsgivende schweissprøver. Disse prøver skal nemlig bestås før man kan søge optagelse i Schweissregistret.
Dvs. at man træner med det færtbillede hunden vil blive præsenteret for på en DKK schweissprøve.

Når man har bestået en adgangsgivende schweissprøve i DKK (for at søge optagelse i Schweissregistret), vil jeg anbefale at man begynder at træne schweissspor med én klov og én benpibe/benstump på færtskoene.
Årsagen til at jeg vil anbefale at man træner med én klov på den ene færtsko og én benpibe/benstump på den anden færtsko, er fordi det er det færtbillede som hunden skal følge ved en Kvalifikationstest i Schweissregistret.

Ideen med at lære hunden at udskille og følge sårfærten fra en benpibe/benstump er, at få lært hunden at følge en fært, som skiller sig ud fra den alm. klovfært fra friskt hjortevildt. Anskudt/påkørt hjortevildt afsætter, modsat friskt hjortevildt, en angstfært i større eller mindre grad under deres flugt.

”Angstfærten” er den fært et anskudte/sårede dyr udskiller efter det er anskudt/påkørt og flygter. Angstfærten udskilles gennem en kirtel som er placeret mellem dyrets klove.

Ideen med at træne med denne ”sårfært” på de kunstigt udlagte schweissspor, er at hunden, når den efter optagelse i Schweissregistret begynder på de praktiske eftersøgninger, hurtigere forstår at det kun vil være ”angstfærten” som fører frem til det sårede eller forendte dyr.

Selvom hunden har lært at følge ”sårfærten” på de kunstigt udlagt færtskospor og nu på de praktiske eftersøgninger bliver præsenteret for ”angstfærten”, skal man regne med at der går lang tid før hunden helt har knækket koden.
Man skal regne med at det er først når hunden har været registreret schweisshund i 1-2 år og med mere end 100 praktiske eftersøgninger i bagagen, at den får forståelsen for og erfarer, at det kun er gennem ”angstfærten” den kommer frem til det anskudte eller forendte hjortevildt.

Den registrerede schweisshund bør være en specialist i praktisk eftersøgning og jo flere jagtrelateret ting du laver med din hund, desto mindre specialiseret bliver hunden.

At bruge den registrerede schweisshund som alm. jagthund, vil jeg stærkt fraråde og i særdeleshed hvis man bruger hunden på drivjagt, hvor hunden får lov til at løbe rundt og jage med frisk vildt. 
Drivjagt er direkte ødelæggende for sporarbejdet, hvis målet er at den registrerede schweisshund skal blive en specialist i praktisk eftersøgning – altså en hund som kan løse svære, gamle og lange eftersøgningsopgaver.