Kunstigt udlagt schweissspor - hvad går hunden på?
Når man udlægger et kunstigt schweissspor med færtsko til en hund, tror mange at det er færten fra de påsatte hjortevildts-klove på færtskoene, som er den primære færtkilde som hunden følger.
Dette er kun delvist sandt, da det ikke kun er færten fra de påsatte klove hunden følger, men en kombination af flere forskellige færtkilder, som tilsammen danner ét endeligt færtbillede. Det er dette færtbillede som hunden følger på de kunstigt udlagte schweissspor.
Jeg vil nedenfor forsøge at beskrive de forskellige færtkilder og sammensætte dem til det endelige færtbillede.
1. Biologisk/bakteriologisk fært
Når vi med vores fodtøj træder vegetationen ned på en mark/eng/skovbund, nedtrædes og knuses vegetationen og der starter en proces, som man kan kalde den biologiske/bakteriologiske fært.
2. ID færten - den individuelle fært
Alle mennesker udskiller hver en individuel lugt/duft/fært, og dette univers er helt ukendt for os mennesker, men hundene og deres fantastiske lugtesans kan nemt navigere i dette færtunivers.
På Facebook/YouTube har du formentlig set en video med en meget bange hund, som ikke har været ved sin ejer i måneder/år. Når ejeren skal genforenes med sin hund, kan hunden ikke genkende ejeren på afstand, men lige så snart ejeren kommer så tæt på hunden, at hunden kan opfange ejerens lugt/duft/fært (ID fært), skifter hunden omgående adfærd og kaster sig i ejerens arme, mens den logrer vildt med halen og gør/hyler/piver højlydt. Der er ingen tvivl om at hunden er meget lykkelig over genforeningen, men det vi skal bide mærke i er, at ejeren bliver genkendt alene på den individuelle lugt/duft/fært - altså ID færten.
3. Dynefærten
Både når vi står stille, men i særdeleshed når vi mennesker bevæger os, drysser der mikroskopiske hudceller m.m. af os. Dertil kommer lugten fra sved, tøj, parfume m.m. og kombinationen af denne færtkilde kalder vi dynefærten.
Dynefærten er den færtkilde som først begynder at aftage og i hvilken grad er formentlig afhængig af vejrmæssige forhold som vind, luftfugtighed, temperatur, nedbør m.m.
4. Klovfærten
Uanset om klovene sidder fast på et par færtsko eller man slæber kloven efter sig i en snor, afgiver kloven en fært som hunden nemt kan lugte/følge.
Hvis man slæber en klov efter sig i en snor, afsættes en kontinuerlig ensartet fært hen over skovbunden som hunden nemt kan følge. Hvis man har sat klovene fast bagpå et par færtsko, er færtkilden ikke kontinuerlig mere, da klovene kun afgiver fært når de stemples ned i skovbunden for hvert et skridt man tager.
Når man starter en hund op på sportræningen, er det derfor en god ide at starte med at slæbe en klov efter sig, da hunden har nemmeste ved at følge denne kontinuerlige færtkilde.
5. Schweiss
Schweiss er det tyske ord for kropsvæsker, og oversat til dansk er det blod udenfor en dyrekrop.
Hvis man bruger schweiss i sin sportræning er denne færtkilde meget stærk og nem for hunden at følge.
Da alle hunde i bund og grund er rovdyr, tænder færten af schweissen noget i hundene, dvs. at hundens drifter aktiveres og derved bliver færten af schweiss pludselig meget interessant for hunden. At en fært er interessant for hunden, er en forudsætning for at hunden vil bestræbe sig på at følge den.
Ovenfor er illustreret de 5 færtkilder som danner det færtbillede som hunden skal følge, hvis én person (evt. dig selv) har udlagt det kunstige schweissspor.
Vær opmærksom på at nogle færtkilder afgiver en kraftigere fært end andre, hvilket ikke er vist i illustrationen.
Når du går til schweissprøve lægges sporet af dommeren som ledsages af en stifinder, hvorfor både dommer og stifinder afsætter hver deres færtkilder (biologiske/bakteriologiske fært, ID færten og dynefærten). Dette gør det samlede færtbilledet større, dvs. der afsættes mere fært, hvilket færtmæssigt gør det nemmere for hunden at lugte og følge færten til en schweissprøve end et schweiss træningsspor, hvor kun én person har udlagt sporet.
Et godt råd - træn uden schweiss på klove eller i sporet
Jeg træner alle min schweisshunde i at udrede et sporforløb, hvor der ikke er schweiss på klovene eller dryppet schweiss på sporet. Jeg har kun et par dråber schweiss i anskudsstedet og i evt. sårlejer samt ved sporslut.
Jeg har kursister som altid har haft schweiss på klovene og i sporet når de har trænet spor. Disse kursister går nærmest i chok, når jeg foreslår dem at de skal udlægge et spor - uden schweiss på klove eller i sporet.
Alle uden undtagelse står måbende tilbage, når de efter de har udredt sporet (uden schweiss på klove eller i sporet), kan konstatere at de overhovedet ikke kunne se forskel på deres hunds sporarbejde, med eller uden schweiss. Ofte sker der det at hunde som normalt udredte sporet i høj fart, satte tempoet lidt ned.
Årsagen er den, at der i færtbilledet (biologisk/bakteriologisk fært, ID færten, dynefærten og klovfærten), er afsat så meget fært at kunden nemt kan følge denne fært, selvom der ikke er en eneste dråbe schweiss på klove eller i sporet.
Når man har trænet uden schweiss i en periode og man så går til schweissprøve, og der på prøven har gået både en dommer og en stifinder og lagt sporet, samtidig med at der er afsat schweiss på klovene og dryppet lidt i sporet, så er opgaven rimelig nem for den gennemarbejdet hund at løse.