Her i april måned er der startet 3 nye spor- og schweisstræningshold op.
Et mandags-, tirsdags- og onsdagshold kører hver uge om eftermiddagen i hele april måned.
For nogle af kursisterne er spor- og schweisstræningen en helt ny verden, mens andre har deltaget på tidligere hold, hvoraf nogle har bestået en 400m/3t schweissprøve, andre en 400m/20t schweissprøve eller sågar en 1.000m/20t schweissprøve.
Da alle 3 hold er sammensat af kursister med forskellige forudsætninger for spor- og schweisstræningen, tilrettelægges den enkelte hunds og førers spor- og schweisstræning individuelt.
Der vil snart blive annonceret flere spor og schweisshold, så hold øje med Schweisstræning.dk's hjemmeside og vores Facebookside.