Skip to main content
Al spor- og schweisstræning er lystbetonet, hvorfor det er vigtgt at man som hundefører hele tiden har fokus på at gøre det udlagte spor spændende for hunden at følge.
Det er ikke nok med variationen i sporforløbet, men man kan også en gang imellem bruge en anden færtkilde end færtskoene.
Personligt bruger jeg en gang imellem et rådyrhoved som færtkilde, og trækker derfor et rådyrhoved efter mig når jeg lægger sporet. Sporets længde og alder skal selvfølgelig stå i forhold til hundens uddannelsesniveau.
Når jeg lægger et spor til min erfarne reg. schweisshund, ved at trække et rådyrhoved efter mig, kan jeg mærke på ham, at han "elsker" denne færtkilde.
Jeg lader sporet blive et døgn gammelt, og længden er ikke under 1 km.
Jeg kan virkelig mærke på min hund, at denne færtkilde motiverer min hund, som grundet hans mange praktiske eftersøgninger, har gjort at de kunstige færtskospor ikke tænder ham så meget mere. Han udreder de kunstige færtskospor fint, men jeg kan mærke at han ikke er topmotiveret som på en rigtig eftersøgning.

På et af mine træningshold medbragte jeg derfor et rådyrhoved til hver kursist/hund, for at give kursisterne inspiration til variation i sporarbejdet.
Alle kursisternes spor blev udlagt som et slæbespor, hvor færtkilden var et rådyrhoved, og denne utraditionelle færtkilde fandt alle hundene meget interessant, og fulgte uden problemer og med stor koncentration sporene fra start til slut.
Grundet hundenes store interesse i denne færtkilde, valgte alle kursister at tage hvert et rådyrhoved med hjem, fryse det ned, og igen bruge denne færtkilde, når der skulle ske lidt variation i sportræningen.

HUSK: Spor- og schweisstræning er meget lystbetonet, og da motivation øger lysten, skal du som hundefører være kreativ og hele tiden have fokus på motivation og variation. 

2 Faertkilde

3 Faertkilde

4 Faertkilde