Hvilke færtsko skal jeg vælge
Der findes flere forskellige mærker og modeller af færtsko på markedet, og ligesom med andet udstyr er der forskel på pris, kvalitet og funktionalitet.
Man kan få færtsko hvor kloven placeres og fastspændes under fodsålen, og færtsko hvor kloven placeres og fastspændes bag hælen.
Fordelen ved færtsko hvor kloven placeres bag hælen, er at man kan justere hvor meget af kloven man vil have skal berøre skovbunden, og det er også denne type færsko som bruges til de forskellige spor- og schweissprøver.
Færtsko hvor kloven spændes på og fastholdes ved hjælp af en fløj- eller vingemøtrik, man kan spænde med to fingre, vil jeg ikke anbefale.
Årsagen er at man ikke med to fingre kan spænde klovene så fast, at de bliver hvor man vil have dem. For at løse dette problem, kan man evt. udskifte fløj- eller vingemøtrikken med en alm. møtrik som kan spændes fast med en fastnøgle.