Holgers hjemkomst til Danmark

Endelig kom dagen hvor jeg kunne afhente Holger i Tyskland. 
Fire års venten på at blive tildelt en Verien Hirschmann hvalp, og en måneds ventetid efter jeg blev bekendt med at jeg var tildelt en hvalp fra et Verien Hirschmann kuld var endelig slut. 

Efter syv timers køretid til et skovdistrikt sydøst for Berlin i det gamle Østtyskland kom jeg endelig frem. 
Holger havde jeg for 14 dage siden været ned og vælge, så jeg var meget spændt på at se hele kuldet igen, og specielt Holger.
Hvalpene var vokset meget på 14 dage, og den lille størrelsesforskel der var på nogle af hvalpene var helt  udlignet. 
Holger var som sine søskende blevet chipset, vaccineret, fået ormekur, og fået lavet et hundepas.

Ligesom første gang jeg så kuldet, var der heller ikke nogle af hvalpene som skilte sig negativt ud. Det var stadig et meget homogent kuld bestående af sunde, stærke og specielt mentalt stærke hvalpe. 
Efter at have leget med Holger og hans søskende hele aftenen bød opdrætteren på middag, og efter en nats søvn hos den gæstfrie opdrætter, var vi næste morgen klar til at drage mod Danmark. 
Opdrætteren havde sørget for at vi fik en hvalpepakke med, med foder godbidder m.m., og grundet den lange køretur til Danmark, fik Holger ikke en fuld portion mad om morgenen, såfremt Holger blev køresyg.

Min og opdrætterens bekymring om hvordan Holger ville reagere på den lange rejse til Danmark, blev gjort til skamme. 
Da vi begyndte at køre mod Danmark lagde Holger sig mageligt til at sove. Vi holdt en lille pause efter et par timers kørsel, hvor Holger blev luftet inden vi ankom til færgelejet i Rostock. 

Mens vi ventede på at få lov til at køre ombord på færgen, tog jeg Holger ud og gik en lille tur med ham. Her fik han hilst på mange mennesker, og Holger var meget glad for at hilse på dem allesammen. 

På færgen lagde Holger sig igen til at sove, og selvom vi sad tæt på nogle meget larmende teenagere, var Holger fuldstændig ligeglad med råb og skrig fra de kåde mennesker.
Holger lagde sig som nævnt til at sove og vågnede først da vi kom i havn ved Gedser. 

Efter en lille luftetur efter færgeoverfarten lagde Holger sig igen til at sove, og sov indtil vi kørte ind i skoven hvor vi bor. 

Min ft. Cocker blev straks meget forelsket i Holger, mens jeg var lidt mere forsigtig med præsentationen overfor den Ruhårede Hønshund Bismark (min reg. schweisshund).
Bismark snuste til Holger og var ikke specielt interesseret i den lille undermåler, så vi arbejder videre på en præsentation i morgen igen. 

Jeg gik en længere tur i skoven med Holger som trofast fulgte mig uanset om jeg gik i brændnæller, tidsler, højt græs eller over stengærder.

Holger er allerede her den først dag faldet godt til, og lige nu her kl. 22:00 ligger han på min plads i sofaen og sover.
Jeg venter blot på at han skal vågne, så han lige kan blive luftet inden Holger skal i seng, dvs. sove i min arm i nat.
Jeg er altid sammen med mine hunde 24 timer i døgnet, hvilket selvfølgelig også gælder for Holger.

I morgen starter en ny dag, og her skal jeg afholde en temadag som omhandler  "Spor- og Schweisstræning for begyndere", og her skal Holger selvfølgelig være med. Ikke fordi han skal gå spor, men han skal hilse på alle de positive hundefolk som deltager på denne temadag.
Jo, Holger vil få endnu en på opleveren i morgen.