Schweissudstyr
Kombination af ros og ris
Endelig kommer jeg frem til det jeg ville sige om lydighed, ROS og RIS.
Når hunden er lydig i dagligdagen, vil den ikke have svært ved at forstå og efterkomme en behersket irettesættelse som et ”Nej” fra dig, når hunden går af på en frisk afledningsfært.
Når hunden vender om og stopper med at gå videre på afledningsfærten, roses hunden med et behersket ”Ja, det var godt”, og når hunden rammer sporet igen og omgående tager det op, belønnes hunden endnu engang med ros fra dig som ”Ja, det var godt”.
Det er den måde jeg kommunikerer med mine schweisshunde i træningen, på sporprøver og i det praktiske eftersøgningsarbejde.
Uanset hvilken form for spor jeg går med mine hunde, vil hunden altid, når den markerer en dråbe schweiss eller lign., omgående modtage et ”Ja, det var godt” fra mig. Når hunden påviser et anskudssted eller sårleje, vil hunden omgående modtage et ”Ja, det var godt” fra mig. Når hunden arbejder med at udrede en stor stjerne eller rundgang, og til sidst finder udgangen fra denne færtforvirring, vil hunden omgående modtage et ”Ja, det var godt” fra mig. Når hunden af en eller anden grund mister sporet, følger jeg med, mens hunden ihærdigt forsøger at finde sporet igen. Når hunden krydser sporet, og tydeligt tager det op, vil hunden omgående modtage et ”Ja, det var godt” fra mig, osv.
Da alt hundearbejde handler om at gøre tingene sorte eller hvide, hvor det sorte er det, vi ikke vil have hunden skal gøre (læs: Nej), mens det hvide er det, vi vil have hunden til at gøre (læs ”Ja, det var godt” ), kan vi med disse simple virkemidler, kommunikere med hunden på vej ud ad schweisssporet.
Denne form for kommunikation er ikke noget, hunden lærer på en enkelt dag eller en uge. Men når hunden har lært det, bliver sporarbejdet meget nemmere for dig og hunden, når du gående bagved i den 10 meter lange schweissrem med et ”Ja, det var godt”, kan rose hunden, hver gang hunden gør noget ”rigtigt”, og et behersket ”Nej”, hver gang den gør noget ”forkert”.
En anden måde at kommunikere med hunden, for at få hunden til at bekræfte at den har fat i det rigtige spor/fært, er ved Verharr-metoden. Dette er en tysk metode, hvor du i kraft af hundens adfærd kan blive bekræftet i, om hunden er på sporet eller ej. Du kan læse mere om Verharren under kapitlet “Verharren”.
Afsnit i dette kapitel
- Hundens lugtesans
- Lidt fakta om hundens lugtesans
- Færtforhold
- Vindforhold og underlag
- Hvad er angstfgært
- Den individuelle fært
- Kønsmodnings-perioderne
- Sportræning i den svære kønsmodningsperiode
- Tryk på den rigtige knap
- Konflikter
- Schweiss eller ikke schweiss
- Klove
- Ståtid (alder på sporet)
- Længden på sporet
- Når sporet er for svært
- Kommunikation på sporet
- Nej-kommandoen
- Ros på sporet
- Kombination af ros og ris
- Fra sporhund til schweisshund