Schweissudstyr

Hvis du ikke skal eftersøge klovvildt i registerregi, og kun træner spor med din hund for sjov eller på konkurrenceplan, skal du træne på de klove (og tilhørende schweiss), som anvendes på de sporprøver, du stiller op til. Dette vil ofte være klove fra dåvildt eller kronvildt.

Afhængig af, hvor man bor i landet, træner man normalt på de klove, som er nemmest at få fat i. Det er normalt dåvildt- eller kronvildtklove. Husk også, for variationens skyld at træne på råvildtklove, som afgiver mindre fært end klove fra de større hjortearter. Hvis du skal bruge din hund som schweisshund, og bor i et område med vildsvin og sikavildt, skal du selvfølgelig også træne på disse klove.

Jeg vil anbefale dig, når du er kommet godt i gang med færtsko-træningen at skifte mellem de klovarter, der findes. Du vil formentlig ikke kunne se forskel på hundens søgemønster, eller om den bedre kan spore på den ene klovfært fremfor den anden klov på træningssporene. Dette skyldes,at klovfærten fra dine færtsko, kun udgør en del af det færtbillede, hunden går på, hvor den biologiske/bakteriologiske fært står stærkest.

Hvis din hund bruges til praktiske eftersøgninger, er det oplagt, at du selvfølgelig skal skele til hvilke klovdyr, der jagtes mest i det område du bor i, og træne mest på klove fra disse dyr.

Klovene skal nedfryses så hurtigt som muligt efter de er skåret af det nedlagte dyr. Det er ikke sikkert at din ægtefælle eller kæreste, vil acceptere at dine, fra klovvildt afskårne klove, skal ligge side om side med den frosne culottesteg eller julens flæskesteg i fryseren, hvorfor jeg vil anbefale dig at anskaffe dig din egen lille kummefryser.

Når du skal tø de frosne klove op, gælder det om, at klovene skal være tøet op i så kort tid som muligt. På den måde forhindre du forrådnelsesprocessen i at komme for godt i gang, hvis du bruger klovene til mere end ét spor. Da jeg plejer at bruge et sæt klove til 4-5 spor, lægger jeg dem altid til optøning i en spand med varmt vand.