Schweissudstyr
Kønsmodnings-perioderne
Jeg vil forsøge at beskrive de forskellige udviklingstrin hvalpen gennemgår, fra den bliver født.
0-3 uger
Efter hvalpene er født sover og spiser hvalpen det meste af tiden de første par uger. Man kan se fra dag ét, hvordan hvalpene målrettet ved en kombination af varme og lugte kan finde tævens dievorter, hvilket er første gang hvalpene bruger deres lugtesans. Hvalpene reagerer på kulde og varme, og varmen søges hos tæven og kuldsøskende, ligesom hvalpene er påvirkelig af tævens sindsstemning. Når øjnene åbnes omkring 11.-12. dagen, kan hvalpene i starten ikke se meget, men synet bliver gradvist bedre. Man kan tydeligt se, at hvalpenes lugtesans fungerer, og efter at have kravlet rundt kan hvalpene i slutningen af perioden gå. Færtprægning kan allerede begyndes indenfor de første 3 uger og jo tidligere desto bedre.
3-5 uger
Hvalpene er blevet meget mere aktive, og hvalpene er kommet i den periode, man kalder (flok) prægningsfasen, hvor hvalpene bliver bevidste om, at de er hunde. I denne periode er det meget vigtigt, at hvalpene bliver helt fortrolige med mennesker, altså venlige voksne og børn. Jo mere arbejde opdrætteren giver sig tid til ”kvalitetstid” til hver enkelt hvalp desto bedre. ”Kvalitetstid” er, når hver enkelt hvalp tages op, nusses og tales til, mens den vænner sig til at blive båret og undersøgt.
5-7 uger
Hvalpene begynder at lege lidt hårdhændet med hinanden, hvilket er en del af den vigtige sociale tilpasning. Hvalpenes brug af deres lugtesans intensiveres, og synet og høresansen fungerer, ligesom hvalpenes bevægelser virker mere og mere velkoordinerede. Tæven påtager sig førerrollen, og ”opdrager” hvalpene på forskellige måder. Det er vigtigt, at opdrætteren sørger for, at hvalpene i dagligdagen, har spændende ting at undersøge (lege med). Jo mere opdrætteren aktiverer hvalpene, og specielt tilbyder hvalpene spændende opgaver, hvor hvalpene skal bruge deres lugtesans, desto bedre (hvis hunden skal bruges til opgaver, hvor hundens lugtesans skal bruges).
7-12 uger
Lovgivningen i Danmark siger, at hvalpene ikke må fjernes fra tæven, før de er 8 uger gamle. Men allerede når hvalpene er 7 uger gamle, er de faktisk modtagelige for indlæring. Du kan derfor i teorien begynde træningen fra første dag, du er sammen med din 8-ugers hvalp. Det vigtigste er dog i første omgang, at du agerer på en måde, hvor hvalpen opfatter dig som flokfører, som både kan beskytte og støtte den. Sørg for, at hvalpen fortsat oplever en positiv prægning på mennesker, børn, dyr og andre ting. Miljøtræning er meget vigtig de næste mange måneder (læs om socialiseringen), og det er vigtigt at tilbringe så megen tid sammen med hvalpen som muligt. Vær opmærksom på, at uanset hvor mentalt sund en hvalp du har hentet som 8 ugers, kan du ved ”forkert” håndtering af hvalpen i ugerne efter hjemkomsten fuldstændig ødelægge den ellers lovende hvalp. Hvalpens erindringsbilleder fra denne periode (og månederne efter), glemmer den aldrig, og vil stå krystalklart for hvalpen, når den kommer i lignende situationer som voksen. Hvalpen glemmer intet af det, den oplever i denne periode.
De første slæbespor lægges i denne periode, og den daglige søgeudvikling kan påbegyndes.
3-4 måneder
I denne periode vil hvalpen som det mest naturlige i verden forsøge at finde sin plads i hierarkiet. Hvalpen skal lære at kende ”husreglerne”, og i den forbindelse er det en god ide at lære hvalpen Nej-kommandoen (læs om Nej-kommandoen i et andet kapitel).
Små samarbejdsøvelser styrker et godt samarbejde mellem hunden og dig som flokfører. Undgå større konflikter, og undgå disse med snuhed, snilde og godbidder. Hvalpens tandskifte i denne periode kan gå ud over dine yndlingssko, hvis du ikke sørger for, at hvalpen har gode ting at tygge i.
I denne periode skal hvalpen fra slæbespor over på de lette hvalpespor med slangegang m.m.
4-7 måneder
I denne periode er hvalpen meget modtagelig for træning, og her er det, man virkelig kan se, at den sportræning, man har lavet med hvalpen fra den var 8 uger gammel, virkelig begynder at rykke. I hele perioden er hvalpen modtagelig for en meget stejl spormæssig indlæringskurve, og man bliver overrasket over hvor, nemt hvalpen udreder spidse knæk, tilbagegange og stjerner m.m.
Med den rigtige / korrekte træning, vil hvalpen i 4-6 måneders alderen, nemt kunne opnå 1. præmier på både 400m/3t og 400m/20t.

7-10 måneder
I denne periode sker den fysiske kønsmodning, hvilket betyder, at hanhundene begynder at lette ben, og tæverne kommer i deres første løbetid. Nogle tæver kan virke psykisk ustabile i forbindelsen med løbetiden, hvorfor man skal være forsigtig, hvis man træner med tæven i denne periode.
Hvis hunden besidder en, ubrugelig i forhold til sporarbejdet, dominans, vil det fremstå tydeligt i denne periode. Det er vigtigt ikke at fremprovokere yderligere dominans i hunden, og brug aldrig vold, da dette blot stimulerer hundens dominans. I denne kønsmodningsperiode er hvalpen inde i en periode med hormonforstyrrelser, hvorfor man skal være varsom med ny indlæring. Så heller træne noget hunden kan, og ud fra dette stille og roligt bygge lidt mere på. Spormæssigt kan man opleve, at det ser ud, som om at hunden har glemt meget af det, den tidligere har lært på sporet. Hunden kan have svært ved at følge selv korte og ikke ret gamle spor, som den for flere måneder siden løste uden problemer. I perioden er det derfor vigtigt, at hunden ikke udsættes for andet end en moderat indlæring.
Lav kendte øvelser med mere repetition. Jeg plejer at sige ”to skridt frem og ét tilbage” dvs. let indlæring (nyt stof) og tilbage til repetition af tidligere indlært stof.
Afsnit i dette kapitel
- Hundens lugtesans
- Lidt fakta om hundens lugtesans
- Færtforhold
- Vindforhold og underlag
- Hvad er angstfgært
- Den individuelle fært
- Kønsmodnings-perioderne
- Sportræning i den svære kønsmodningsperiode
- Tryk på den rigtige knap
- Konflikter
- Schweiss eller ikke schweiss
- Klove
- Ståtid (alder på sporet)
- Længden på sporet
- Når sporet er for svært
- Kommunikation på sporet
- Nej-kommandoen
- Ros på sporet
- Kombination af ros og ris
- Fra sporhund til schweisshund