Schweissudstyr

Man kan ikke udlægge spor, som afgiver den ”rigtige” angstfært fra et anskudt dyr. Det er først på de rigtige eftersøgninger, at hunden vil møde denne angstfært.

Men man kan gå en lille omvej, og lære hunden at følge den individuelle fært, og når hunden behersker denne spordisciplin, er det endnu nemmere for hunden at udskille en angstfært fra andre færte, når den først finder ud af at angstfærten fofte fører frem til dyret .

På en almindelig eftersøgning på et anskudt individ, er det forholdsvist nemt for den unge hund at følge sporet/færten, men hvis der er tale om en rudel då- eller kronvildt, så magter den unge hund ikke at udskille det enkelte individ fra rudlen.

I træningen af schweisshunden er det vigtigt, at man arbejder på, at hunden kan følge den individuelle fært, og for at nå i mål kan man træne en bestemt form for færtskospor. Inden jeg beskriver, hvordan det kan trænes, vil jeg lige nævne, at der er lavet rigtig mange forsøg med at efterligne situationen, ved at flere går ud over marken med færtsko på, og da hunden er startet op på én fært, og de andre erkommet til ud af sporet, vinkler det sæt færtsko, som har opstartet sporet, stille og roligt fra til en af siderne. Teoretisk en fin træningsmodel, men i virkeligheden viser det sig, at selvom teorien virker logisk, fungerer den ikke i praksis.

Det er vigtigt at de indledende træningsøvelser i sporlydighed er gennemarbejdet (læs kapitlet Sporlydighed).

Den metode jeg efterfølgende anbefaler at træne den individuelle fært på, er ved at bruge de levende dyr som afledningsfært, hvilket selvfølgelig kræver at man har adgang til revirer med meget vildt.

Når man står på et sådant revir, finder man f.eks. en rudel dåvildt. Man har medbragt sig sine færtsko med dåvildtklove på, og efter at have taget sine færtsko på, går man stille og roligt frem mod rudlen af dåvildt. Dåvildtet vil på et eller andet tidspunkt bevæge sig (løbe eller gå) væk fra dig. Når dette sker, fortsætter du med at gå efter dåvildtet med færtsko på. Det er vigtigt, at du har oversigtsforhold, så du er sikker på, at du også går hvor dåvildtet har gået/løbet. Efter måske 100 meter, hvor du har gået præcist hvor dåvildtet gik/løb, stopper du op, markerer stedet ved at stikke en pind i jorden, og laver et spidst knæk eller en tilbagegang. Vær forberedt på, at hunden sagtens kan bruge en eller to linelængder,  før den reagerer på færtskiftet og søger tilbage.