Schweissudstyr

Generelt kan man sige, at jo bedre færtforhold der er på dagen, desto nemmere er det for hunden at kunne lugte og adskille færtene. I den forbindelse skal man huske på, at når færtforholdene er gode, står afledningsfærten også godt. Dette betyder at gode færtforhold ikke nødvendigvis gør det nemmere for hunden at udrede sporforløbet, hvis den ikke er sporlydig.

Da vi ikke har ens temperaturer, luftfugtighed, vind m.m. hele døgnet, kan og vil færtforholdene skifte fra morgen til formiddag, fra formiddag til eftermiddag, fra eftermiddag til aften, fra aften til nat osv.

Man kan derfor ikke altid gå ud fra, at et spor, som ligger i mange timer, kun bliver sværere for hunden at udrede, jo længere det ligger. Man vil komme i situationer, hvor det færtmæssigt kan være en fordel at lade sporet ligge nogle flere timer.

I forbindelse med en fært i skovbunden er der 5 faktorer som spiller ind.

1. Når et dyr løber gennem skoven eller over en mark/eng, nedtrædes og knuses vegetationen der starter en proces, som man kan kalde en biologisk/bakteriologisk fært. 
   
   
2. Ved hver klovaftryk efterlades/afsættes en individuel fært fra klovene, som hæfter sig på jord og plantedele. 
   
   
3. Hvis dyret er anskudt/påkørt, udskiller dyret omgående en angstfært fra kirtlerne mellem klovene.
   Det er denne angstfært som den reg. schweisshund senere skal specialiseres til at kunne følge.
   
   
4. Afhængig af jordens og luftens temperaturer taler man om at jorden ånder ind eller ud. Dette er afgørende for, hvor nemt eller svært det er for hunden at lugte færten.
   
   
5. I varmt vejr afgives en større fært, som hurtigere aftager, end i koldt vejr, hvor færten er mindre, men til gengæld holder længere.

Specielt den 4. faktor, altså det, om jorden ånder ind eller ud, kan have stor indflydelse på hundens og specielt unghundens evne til at fastholde sporet. Jeg nævner i denne forbindelse specielt unghundene, altså hunde uden den store erfaring i bagagen, som de hunde, der er mest påvirkede af, om jorden ånder ind eller ud.

Jeg har gennem årene erfaret, at den ældre og rutinerede reg. schweisshund, er betydelig mindre påvirkelig af, om jorden ånder ind eller ud. Årsagen er at dens eftersøgningserfaring har lært hunden at udrede et sporforløb med en meget lille færtkilde.
Men for den unge hund er det en god ide at skele til disse færtforhold både træningsmæssigt og i særdeleshed i forbindelse med praktisk eftersøgning. 

Jordskorpens temperatur ændrer sig på den korte bane ikke ret meget (sjældent mere end 3-4 grader pr. dag), hvorimod lufttemperaturen kan svinge fra time til time og med helt op til 20 grader på en dag.

Fært vil altid være i den omkringværende luft, og da alle ved at varm luft altid vil stige opad, er det oplagt at færtforholdene vil være bedst, når jordskorpens temperatur er højere end den ovenstående lufts.

Når jordskorpens temperatur er højere end luftens temperatur - ”ånder jorden ud”, og når jordskorpens temperatur er lavere end luftens temperatur - ”ånder jorden ind”. Hvis man skal bruge dette til noget, er det vigtigt at vide, at færten bliver god, når ”jorden ånder ud” og dårlig, når ”jorden ånder ind”.

Nogle vil mene, at kropsfærten fra det flygtende dyr også har en betydning. Det har den bestemt også, men denne kropsfært (dynefærten) er kun brugbar for hunden, umiddelbart efter dyret er løbet, eller når hunden er tæt på dyret, da denne fært er vindbåren og hurtigt forsvinder som en brugbar fært på et ældre spor.

Man kan altid se på sin schweisshund, om man er tæt på et dyr eller ej, da hunden vil løfte hovedet i sit søg, hvis det er kropsfærten, den har registreret og går på.

Det er en fordel, at man har kendskab til de forskellige færtforhold, og for at gøre det nemmere at vurdere om færtforholdene er gode eller dårlige, vil jeg nævne nogle eksempler.

• Hvis man har en varm efterårsdag, og der er udsigt til nattefrost, afkøles luften. Men da jorden beholder sin varme temperatur, vil færten stå godt. Det betyder, at hvis der er skudt til et dyr midt på dagen, og man først en time før solnedgang starter op på eftersøgningen, står færten stadig godt (jorden ånder ud).
  
  
• Hvis man i en periode har haft dags- og nattefrost, og lufttemperaturen pludselig stiger markant, vil den unge hund opleve svære færtforhold. Grundet jordens lave temperatur, ånder jorden ind, og hvis der samtidig blæser en stærk vind, bliver færtforholdene endnu sværere.
  
  
• Hvis det er tåge, skal man regne med gode færtforhold, da tåge ofte opstår, når en kold lufttemperatur rammer en varm og fugtig jordskorpe.
  
  
• Rimfrost kan opstå, når jordskorpen er koldere end den ovenstående luft, og denne falder til under dugpunktet i frostvejr. Hvis det ser ud, til at vejrforholdene ændres op af dagen, sker der intet ved at vente nogle timer med eftersøgningen - tværtimod.
  
  
• Solskin efter småregn giver som regel gode færtforhold, da færten altid vil være bedre på fugtig jordskorpe end på en tør jordskorpe. Mange frygter uden grund regn i forbindelse med et foranstående sporarbejde, hvilket er en skrøne fugt og fært er en god kombination. Når det er sagt, er der ingen tvivl om at meget kraftig regn i længere tid kan ”bortskylle” en del af færten.
  
  
• Hvis jordskorpen er varm og der sker et pludseligt vejrskifte til snevejr (luften bliver kold), vil sneen lægge sig som en dyne ovenpå jordskorpen og sikre, at jorden bibeholder sin varme. Derved sikres gode færtforhold, som ofte uden problemer kan udredes efter flere dage. Hvis jordskorpen derimod er frossen, og der herefter falder sne oven på jordskorpen og færten, er færtforholdene ikke gode.

Der kan nævnes mange forskellige kombinationer af færtforhold afhængig af jordskorpens og luftens temperaturer, men generelt kan man sige, at jo større forskel der er på luftens og jordskorpens temperatur, des større indvirkning har dette på gode eller dårlige færtforhold. Vær opmærksom på at alle målinger af jordens temperatur, foretages i de første to centimeter af jordens overflade.