Schweissudstyr

Vi ved alle, at hunden har en fantastisk lugtesans, men hvad hjælper det, hvis vi ikke i træningen af hunden formår at udnytte denne unikke ressource til vores fordel

I optræningen af en spor- eller schweisshund behøver du ikke at kunne aflægge en doktordisputats om, hvordan hundens lugtesans fungerer udover det faktum, at det er den mest avancerede “duftsensor” på denne klode.

Hundens lugtesans er langt mere effektiv end nogen maskine, mennesket har bygget. Der kunne skrives mange sider om, hvordan hunden trækker/suger færten (kemiske bestanddele) ind via næsen op i næsehulen og videre til lugteepitelet bagerst i næsehulen, hvor “færten” sendes til storhjernen via lugtenerven - men dette vil jeg skåne dig for.

Hvor mange gange en hund lugter bedre end mennesket på en fyldt eller tom mave, duftkoncentrationer, lugtecellerreceptorer i næsen m.m., er i denne sammenhæng ligegyldig info. Jeg mener, hvad er denne viden værd, hvis du ikke som hundefører formår at motivere og træne hunden i at udnytte dens eminente lugtesans - til din fordel.

Hvad hjælper det, hvis din hund på det af dig udlagte spor kan registrere at både hare, fasan, frisk råvildt, dåvildt eller kronvildt har krydset sporet, hvis hunden ikke har lært (eller har lyst til) at blive på den fært, den er startet op på - svaret er, absolut ingenting.

Som skrevet i starten af dette kapitel, behøver du ikke vide ret meget om, hvordan hundens næse fungerer. Det er meget vigtigere at lære, hvordan du kan udnytte dens eminente lugtesans - til din fordel.

Hundens lugtesans er en unik ressource, som hver gang vi inddrager den i en eller anden arbejdsform, ofte lader os stå måbende tilbage med flere spørgsmål end svar.