Som registreret Schweisshundefører skal man for at få en ny hund optaget i Schweissregistret, bestå Schweissregistrets Egnethedsprøve.
Egnethedsprøven afholdes kun af Schweissregistret og kan bestås med en 1., 2. eller 3. præmie i sporarbejdet, ligesom den afsluttende hetz også skal bestås. Hvis hunden ikke består hetzdelen, er det lige meget med præmieringen i sporarbejdet, da hunden vil dumpe til denne Egnethedsprøve.

Sporudlægningen:

• Egnethedsprøvens sporforløb består af et overnatningsspor på ca. 600 meter, langt med færtsko hvor klovene er monteret bagved hælen.
• Der kan anvendes klove fra alle hjemmehørende hjortevildtarter.
• Der anvendes 1 (én) klov pr. spor.
• Kloven skæres over og der sættes hhv. en klov og en benstump i færtskoene, så både klov og benstump opnår kontakt med jordbunden.
• Pürschtegn, der anvendes til sporudlægningen, skal stamme fra samme klov, som sporet lægges med.
• Der anvendes 25 ml. schweiss fra samme vildtart som klovene, som ikke må sprøjtes på klov/benstump.
• Sporet udlægges om eftermiddagen, dagen før afprøvningen og schweiss udlægges som synlige markeringer på sporet, hvor disse naturligt vil forekomme på en eftersøgning.
• Fire steder på sporet udlægges yderligere pürschtegn i form af knoglestykker.
• Sporet starter ved at krydse et åbent område, f.eks. en skovvej, sti, afdrift eller vildtager med den ene færtsko med kloven på. I overgangen fra det åbne område (f.eks. i vejkanten) laves et anskudssted, som markeres med pürschtegn og lidt schweiss, og først her tages den anden færtsko med benstumpen på.
• Sporet skal gå gennem så varieret terræn som muligt og på kortere strækninger skal sporet gå gennem tykninger for at se hundeførerens arbejde under forhold, hvor visuel kontakt til hunden vanskeligt kan fastholdes.
• Sporet må ikke krydse stålgærder, elhegn el. lign. barrierer.
• Sporet udlægges med en længde på ca. 600 m og indeholder derudover i vilkårlig rækkefølge:
  -  En tilbagegang på ca. 20 m med stifinderafledning. Stifinderen fortsætter ligeud mindst 50 meter efter wiedergangen slutter, gerne mere, inden stifinderen begynder at dreje tilbage mod sporet.
  -  To vinkelrette knæk (hvor det ene er i forbindelse med wiedergangen).
  -  En stjerne med 6 ben på 15-20 m. og sporet fortsætter i et af de bagud- eller vinkelret vendende ben.
  -  Sporet afsluttes med et sårleje, der markeres tydeligt i jorden/vegetationen sammen med den resterende schweiss.
• Efter sporet til remarbejde er lagt, nummereres de enkelte sæt af klov/benstump og lægges i separate poser, og tages med. På prøvedagen medbringer stifinderen det relevante sæt til udlægning af hetzspor.

Sporafviklingen

• Inden afprøvningerne startes, trækkes lod blandt de deltagende ekvipager om fordeling af spor.
• Der medvirker 2 bedømmere ved afprøvningen og bedømmernes rolle på dagen er at indtage en iagttagende rolle overfor hundeføreren, der skal udrede sporet selv.
  -  Bedømmerne må ikke hjælpe hundeføreren.
  -  Bedømmerne skal være enige om alle større beslutninger under afprøvningen, herunder når der gives tab eller hvis prøven afbrydes.
• Afprøvningen starter ved, at hundeføreren får anvist en skudretning og en ca. afstand til anskudsstedet samt omtrentlig flugtretning.
  -  Sporet skal starte indenfor en strækning på 30 m. af det anviste.
• Hundeføreren skal afmærke det formodede anskudssted.
  -  Hundeføreren skal lejlighedsvis markere sporet fysisk under udredningen.
  -  Hundeføreren kan vælge at dække hunden af for at søge efter sikre vidnesbyrd om, hvorvidt han er på sporet eller ej.
• Hundens evne til at genoptage sporarbejdet afprøves ved, at en af bedømmerne affyrer et skud under remarbejdet.
  -  Skuddet affyres indenfor de sidste 200 m af remarbejdet på en lige strækning.
  -  Skuddet afgives, når hunden er på sporet.
  -  Føreren varsles før skudafgivelsen, men føreren må ikke gribe ind overfor hunden forud for skuddet.
  -  Skuddet afgives med eftersøgningsrelevant våben og skudrædde hunde kan ikke bestå prøven.

Hetzen udlægning:

• Umiddelbart før afprøvning udlægges et stykke hjortevildt (kan være delvist frossent) for enden af hetzen (Det er ikke et krav, at dyret, der udlægges for enden af hetzsporet, er det individ eller art, kloven er fra).
• Udlægningen af hetzsporet skal ske umiddelbart inden hunden afprøves på hetz.
  -  Stifinderen venter ved sårlejet, og når det er åbenlyst, at hunden er ved at være fremme ved sårlejet, som afslutter de 600 m remarbejde, forlænges sporet af stifinderen med ca. 200 meter kunstig hetz fra sårlejet til dyret, så hunden kan slippes til hetz, så snart den når sårlejet.
  -  Det er bedømmerens ansvar at sikre, at stifinderen ved, hvornår sporet skal lægges. Det kan f.eks. gøres ved at aftale, at afgivelse af skud er tegn til at sporet skal lægges, eller ved at stifinderen følger afprøvningen via GPS og lægger hetzsporet, når bedømmeren er ved et aftalt sted på sporet.
• Hetzsporet udlægges med det samme sæt klov/benstump som det øvrige spor.
  -  Der skæres en ny brudflade på benstumpen om morgenen før afprøvningen, så der er frisk fært i sårlejet.
  -  Hetzsporet startes ved, at stifinderen tramper godt rundt i sårlejet med klov/benstump. På den måde er der en tydelig overgang til frisk fært for hunden.
• Hetzsporet skal starte i et overskueligt terræn.
  -  Efter ca. 50 m. lægges sporet ind i tættere bevoksning, så hund og fører ikke længere har synskontakt.
  -  Efter ca. 100 m. lægges et vinkelret knæk med en ca. 10 m. wiedergang uden stifinderafledning.
  -  Færtskoene med klov/benstump lægges lige ved dyret (mellem benene eller lignende), så hunden forbinder dyret med klov/benstump.
  -  Stifinderen gemmer sig ude af syne for hund og fører, men så stifinderen tydeligt kan se dyret og hundens reaktion ved dyret.

Hetzens udførelse

• Hundeføreren må først slippe hunden til hetz efter at have fået accept fra bedømmerne.
  -  Når hunden slippes til hetz, skal hundeføreren blive stående og lade hunden arbejde selvstændigt ud til dyret.
• Hunden skal støtte sig til det friskudlagte hetzspor.
  -  Går hunden i bredsøg fra starten, kaldes den ind og sættes på færten endnu en gang ved at tage hunden i rem og lade den følge hetzsporet ca. 10 meter.
  -  Herefter slippes hunden igen og hvis hunden ikke tager sporet op, afbrydes afprøvningen, dvs. man har 2 forsøg i hetzdelen.
  -  Hundeføreren må først søge ud til dyret efter accept fra bedømmerne.
  -  Bedømmerne giver tilladelse til at søge ud til hunden, når stifinderen har meddelt, at hunden har været ved dyret.
  -  Hundeføreren kan frit vælge, hvordan han/hun afslutningsvist kommer ud til dyret.
• Efter endt sporudredning og eventuel hetz træder de to bedømmere til side og drøfter præstationen. Herefter giver bedømmerne en kort mundtlig redegørelse af præstationen til ansøgeren.

Bedømmelsen:

• Bedømmelsen skal ske med blik for hundens og førerens egnethed til at fungere som ekvipage i Schweiss-registreret.
• Overfor hunde og hundeførere, som yder en utilfredsstillende præstation, kan afprøvningen til enhver tid afbrydes af bedømmerne.
• Bedømmerne skal vurdere hundens evner til at løse en praktisk eftersøgningsopgave, herunder at arbejdet foregår på en måde og i et tempo, der er fornuftigt.
• Bedømmerne skal vurdere hundeførerens evner til at løse en praktisk eftersøgningsopgave, herunder at anvende sit udleverede pejl.
• Når hunden har tab af sporet, skal bedømmerne først gribe ind, når det er åbenlyst, at hunden er på afledningsfært, eller på anden måde er gået af sporet, og det ikke mere kan forventes, at hunden selv søger tilbage.
• Det er i orden, hvis hundeføreren vælger at søge udgangen i kanten af stjernen.
• Bedømmerne må gribe ind 2 gange. Tredje gang standses afprøvningen.
• Bedømmerne kan gribe ind overfor såvel fører som hund.
• Ved bedømmerindgriben anvises sporet ikke, da hundeføreren selv skal finde tilbage på sporet.
• For hver indgriben trækkes en præmiegrad.
• Bedømmerne kan vælge at trække en præmiegrad på baggrund af helhedsindtrykket.
• Manglende fysisk afmærkning kan medførere tab af præmiegrad, idet det vurderes negativt i forhold til helhedsindtrykket.
• I bedømmelsen af hetzen lægges vægt på, at hunden er villig til at forlade føreren med støtte i den friskudlagte fært.
• For at bestå hetzen skal hunden have været selvstændigt ved dyret og som minimum været henne og snuse til klovene/dyret eller ”stille” dyret.
• Hundeføreren skal derefter finde frem til dyret ved hjælp af hund eller pejl.
• Hund og hundefører skal sammen være ved dyret for afslutning af hetzdelen af prøven.
• Fejlhetz på frisk vildt kan forekomme.
• Efter fejlhetz kan føreren forsøge at lade hunden selvstændigt udrede hetzen igen efter kort remføring.
• Der er ingen tidsramme for fejlhetzen.
• Prøvedagen afsluttes med en præmiering af ekvipagerne med 1., 2., 3. præmie eller ikke bestået.
• I hetz præmieres med bestået / ikke bestået.
• For at bestå Egnethedsprøven skal ekvipagen have en 1., 2. eller 3. præmie i sporarbejdet samt "bestået" i hetzdelen.
• Senest en uge efter afprøvningen skal bedømmerne fremsende en skriftlig kritik af de enkelte ekvipager til Schweiss-sekretariatet.
• Kritikken skal indeholde en begrundelse for den tildelte præmiering.
• Kritikken udarbejdes i ”Skabelon til bedømmelse af egnethedsprøve”.
• Bedømmernes frie skøn er som udgangspunkt endeligt og kan ikke appelleres.