Holger er lige blevet 12 måneder gammel og han er kommet i sin kønsmodningsperiode.
I kønsmodningsperioden kan der ske det at hunden udviser en anden adfærd i forbindelse med spor- og schweisstræningen, end man er vant til at se.
Dette er præcis det som er sket med Holger, da alt det gode sporarbejde han har leveret indtil nu, er fuldstændig glemt.

Denne video er ikke for at fremhæve det gode sporarbejde, men for at vise hvordan en ellers god og sikker sporhund fra den ene dag til den anden kan skifte adfærd, hvilket kan tolkes som om han har glemt hvordan man går spor. Ja, sagt på en anden måde, så har Holger tabt snuden.
Heldigvis har Holger ikke glemt det han har lært, han skal bare have et par ugers pause, og i den periode skal han på ingen måde presses til noget som helst.

Uanset hvor umulig jeg synes Holger udreder sporarbejde i denne periode, skal jeg ikke fortvivle, da alt det Holger tidligere har lært ikke glemmes.
Når Holger er kommet igennem denne kønsmodning, som kan tage flere uger, vil han være tilbage på det træningsniveau som den havde, før kønsmodningen indtrådte.

Holgers kønsmodning påvirker ham meget, ihvertfald hvis jeg skal vurdere det ud fra det sidste sporarbejde han leverede.
Det var godt nok et svært spor 1.000m/22t og lagt i et område med megen afledningsført, men lignende sporforløb har Holger tidligere med stor overbevisning.
Holgers adførd på sporet bekræftede mig i, at kønsmodningsperioden var startet.
Halvdelen af sporet blev gået med høj hovedføring og der blev krydset over sporet flere gange uden det blev taget op.
Interessen for mussehuller og perioder hvor Holger blot stod stille og stirrede på mig, kombineret med græsspisning var blot nogle af de ting kønsmodningen forårsagede.
At Holger fik rejst en hare lige foran ham, øgede på ingen måde interessen for at følge det udlagte spor.
På et tidspunkt ville Holger ikke gå videre frem, da han blev stoppet af en gren som lå i 20 centimeters højde hen over sporet. Denne gren var på dagen umulig for Holger at passere, og da vi lidt senere skulle igennem en brombærbusk, nægtede Holger at gå videre. 

Jeg var heldigvis forberedt på at det måtte komme, så jeg kunne blot trække på smilebåndet over den ændrede sporadfærd. Jeg gjorde meget ud af ikke at presse Holger og selvom vi komme gennem sporet var det bestemt ikke kønt at se på. 
Nu skal jeg ikke gøre det værre end det var, da Holger på noget af sporet arbejdede fint, men set over det 1.000 meter lange spor, vil jeg tro at Holger udredte 20% af det på en tilfredsstillende måde.