Den vigtige færtprægning.

Færtprægning på en bestemt fært, går ud på at introducere hvalpen til de færtkilder som den senere i livet skal finde interessante og spændende at arbejde med. Det er meget vigtigt at hvalpen ikke bliver trygget, eller på nogen måde bliver utryg i forbindelse med færtprægningen.
Hvalpen skal opfatte færtprægningen som en positiv og direkte eller indirekte motiverende oplevelse.

Nogle opdrættere præsenterer allerede deres hvalpe til forskellige færte inden hvalpene flytter hjemmefra som 8 ugers. Hvilke færtkilder opdrætteren præger hvalpene på er ofte racebestemt, men det bedste vil altid være hvis hvalpen bliver færtpræget på færte, som er identiske med de færte hunden skal "uddannes" til at kunne finde frem til. 

I mit tilfælde er jeg interesseret i at præge hvalpen på de færtkilder som direkte kan forbindes med spor- og schweissarbejdet. Derfor lader jeg hvalpen snuse til nyskudt hjortevildt, schweiss (blod fra hjortevildt), indvolde, skind og klove fra de dyr hvalpen senere skal eftersøge.
Ved at bruge de spændende færtkilder visuelt,  motiverer jeg hvalpens jagtlyst ved at lave fiskestangs-øvelse, hvor hvalpen jagter et skind eller en klov som jeg har i en snor for enden af en lang pind.
Jeg laver trækkelege med skind og klove, og sørger for at hvalpen synes at alle dele fra hjortevildtet er spændende og interessante.
Jeg annimerer hvalpen til at bære skind/klove og lader hvalpen tygge og bide i skind og klove.

Formålet med færtprægningen er, at hvalpen når jeg starter sportræningen op med de første slæbespor, allerede er introduceret til den færtkilde (f.eks en klov) jeg slæber efter mig i en snor.
Dette betyder at hvalpen er tryg ved færtkilden og via den tidligere færtprægning, er hvalpen også interesseret i at følge færten (slæbesporet) fra kloven ud til enden af sporet. For enden af hvert spor får hvalpen, ud over lidt mad og en masse ros, også lov til at bide i og bære kloven. Sagt på en anden måde, så skal vi altid holde en "fest" for enden af hvert spor.